Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Den første salt er faldet

28. oktober 2015  |  

Næstved kom atter først.

Natten til i dag blev Vejdirektoratets saltbiler kaldt ud for første gang denne vinter.

 

Den første salt faldt kl. 02.23, og ligesom sidste år blev det Svingbroen over Næstved Kanal, der kom først.

 

Derudover har Vejdirektoratet i nat saltet på Hillerødmotorvejen og rute 6 fra Slangerup til Roskilde og videre til Køge.

 

At det var Sjælland, der fik en forsmag på vinterens komme skyldes, at der var klart vejr over landsdelen, mens den øvrige del af landet var mere overskyet og dermed lidt varmere.

 

Svingbroen i Næstved er i øvrigt næsten altid et af de steder, der saltes først. Det er en stålbro, der hurtigt får rim på kørebanen.

 

Jyder har det lunere

Vinteren er dermed startet 3 dage tidligere end sidste år, hvor de første saltbiler blev kaldt ud på de sjællandske veje den 30. oktober. Først den 20. november ramte vinteren Jylland, så muligvis er der noget om snakken, når jyderne hævder, at de har det lunere.

-Der har nok været nogle bilejere i morges, der blev lidt overraskede, da de kom ud til en rimet bilrude her til morgen. Vi fik meldingen om klart vejr fra DMI sent i aftes, og i timerne efter kunne vi følge på vores målestationer, hvordan temperaturen faldt. Vi sendte derfor mandskabet ud på de strækninger, hvor der var risiko for rim på vejen, siger Peter Risegaard Jakobsen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets Vintertjeneste.

 

Vinterens vejrlig fordrer dog også øget agtpågivenhed fra trafikanterne, ikke mindst hvis man skal ud at køre i de tidlige morgentimer.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

404 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com