Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Deputation til Christiansborg

26. oktober 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

ITD og busvognmænd i deputation om udstationeringsdirektivet

 

ITD og Danske Busvognmænd var onsdag den 25. oktober 2017 i deputation for Folketingets Transport-, Erhvervs og Beskæftigelsesudvalg for at fremlægge synspunkter vedrørende EU-Kommissionens forslag i vejpakken om at anvende udstationeringsdirektivet på vejtransport.

 

ITD og Danske Busvognmænd er imod EU-Kommissionens forslag om at betragte eksportchauffører som udstationerede, og derfor var de to brancheorganisationer i deputation onsdag den 25. oktober for medlemmerne af Folketingets Transport-, Erhvervs og Beskæftigelsesudvalg.

 

- Eksportchauffører er ikke udstationerede arbejdstagere, og international grænseoverskridende transport bør ikke anses som udstationering. Kommissionens forslag vil være en meget stor administrativ byrde for såvel virksomheder som myndigheder – og det vil være nærmest umuligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve sådanne regler. Det budskab videregav ITD og Danske Busvognmænd til politikerne, siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD.

Sektormodel

ITD og Danske Busvognmænd er positive over for en sektorspecifik model for udstationeringsdirektivet, som udelukkende finder anvendelse på al national transport/cabotage – det vil sige transport, hvor påstigning/læsning og afstigning/losning er beliggende i samme land (samt - for vejgodstransporten - kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er beliggende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller lossehavn/udladningsbanegård).

 

ITD og Danske Busvognmænd mener, at den danske transportsektor står stærkest med afsæt i fælles europæiske regler, fordi det vil skabe lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele EU.

 

- Vi har brug for fælles EU-regler for transporterhvervet, som ikke begrænser den grænseoverskridende transport i det indre marked, men som i stedet øger grundlaget for vækst i EU og stiller os stærkt i såvel den internationale og nationale konkurrence. Det kræver klare, entydige og håndterbare EU-regler, og det mener vi, at vores forslag til en sektorspecifik model for udstationering vil sikre, siger Karen Roiy.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

425 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com