Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Det Blå Danmark rollemodel for Europa

8. maj 2015  |  

Ny aftale er på plads.

Europa-Parlamentet, Rådets formandskab og Europa-Kommissionen blev i går aftes enige om at opdatere seks direktiver på det arbejdsretlige område, som søfarende ikke tidligere har været omfattet af. Aftalen blev til på baggrund af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

 

Europa-Parlamentets ordfører fra den liberale gruppe, Ulla Tørnæs (V), er meget tilfreds med aftalen, som hun mener, sætter et eksempel til efterlevelse i EU.

 

-Jeg er meget tilfreds med, at vi i går opnåede en aftale, der reflekterer den enighed, som arbejdsmarkedets parter har nået. I Danmark tager vi den tætte og konstruktive dialog mellem arbejdsmarkedets parter for givet. Sådan er det bestemt ikke på europæisk niveau, og derfor er jeg meget glad for, at det blå erhverv har vist vejen frem. Samtidig har vi fået en balanceret løsning, der både sikrer de søfarendes rettigheder og erhvervets konkurrenceevne. Det er jeg meget tilfreds med, siger Ulla Tørnæs, MEP (V).

Pia E. Voss, direktør for Ansættelsesret, Rekruttering og Uddannelse i i Danmarks Rederiforening, glæder sig over løsningen.

 

-Det var et meget usædvanligt udgangspunkt, der var afsættet for den aftale, vi som sociale parter indgik. Det var arbejdsmarkedsparterne, der selv tog initiativ til at finde en løsning på de store udfordringer, der lå i Kommissionens oprindelige forslag. Derfor sætter vi også stor pris på den forståelse og støtte, vi har opnået både i Europa-Parlamentet og i Rådet og for den respekt, der er vist for balancen i vores aftale. Det tror vi på er til glæde for både de søfarende og rederierne i Europa, siger Pia E. Voss.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

807 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com