Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Det Blå Danmark taler til unge

14. marts 2017  |  

Af Redaktionen

Øger indsatsen for oplysning.

Rekrutteringskampagnen World Careers, der administreres af Rederiforeningen, har ansat en youtuber, der skal få de unge gjort nysgerrige på en karriere i Det Blå Danmark.

 

Det Blå Danmarks nye youtuber hedder Sebastian Alstrup og er 21 år. Han er allerede et kendt ansigt på Youtube, hvor han har sin egen kanal. Han har dog endnu ikke erfaring med Det Blå Danmark, og kan derfor gå til opgaven med friske øjne som vært på youtubekanalen - World Careers TV.

 

-Det er en fordel, for jeg er på niveau med dem, vi gerne vil gøre interesserede i Det Blå Danmark. Min tilgang er kæk, nysgerrig og uhøjtidelig, og jeg vil øge unges nysgerrighed for de maritime erhverv, siger Sebastian Alstrup.

Konkurrencen om de skarpeste hoveder og hænder bliver hele tiden skærpet. Blandt andet tilbyder mange erhverv i dag internationale karrieremuligheder og chancen for at opleve verdenen. Noget der traditionelt gav søfartsbranchen et forspring, når der skulle rekrutteres unge talenter.

 

Denne udvikling fik Rederiforeningen, med hele det Blå Danmark i ryggen, til at søsætte kampagnen - World Careers - for godt ti år siden. Kampagnen, der med succes har løftet kendskabet til Det Blå Danmark, er blandt andet kendt fra reklamefilm i biografen.

 

-Allerede nu viser vi Det Blå Danmark indefra ved at lade unge fra branchen fortælle om branchen set med deres egne øjne på vores sociale medier. Men der er brug for en blivende eksponering af Det Blå Danmark, og derfor tager vi nu det næste skridt og etablerer World Careers TV, siger kampagneleder fra World Careers Anne Bay Riisager.

I 2006 kendte kun fire procent af de unge til Det Blå Danmark. Ti år senere er det 49 procent af de unge, der kender Det Blå Danmark. Det er ikke blot kendskabet til kampagnen, der har ændret sig. På flere af de maritime uddannelser, er der sket en stigning i antallet af ansøgere. For eksempel var der på maskinmesterlinjen på Simac i Svendborg 244 ansøgere i 2015. I 2007 søgte blot 147 ind. /mb

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

556 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com