Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

-Det er en ommer

1. juni 2016  |  

 Ingen ture er overflødige.

DTL-direktør Erik Østergaard var i sin beretning på DTLs generalforsamling inde på, at transporterhvervet, står i et vadested, hvad angår rekrutteringen af arbejdskraft.

 

-Vi kan enten åbne for helt nye og lave niveauer for løn- og arbejdsvilkår, og så forsvinder chauffør-erhvervet væk fra danskere og bliver gradvist overtaget af udenlandske chauffører. Dermed mister vi formentlig også fødekæden til nye danske vognmandsforretninger. De vil i stedet koncentreres på eksisterende færre og større virksomheder, vurderede Østergaard, der fortsatte:

Ordentlige vilkår

-Eller vi kan gøre den indsats - erhvervet i samarbejde med politikerne - og få skabt ordentlige vilkår for arbejdet i branchen: kontrol med og benhårde sanktioner overfor fusk og plattenslageri – et dansk niveau for løn- og arbejdsvilkår for alle i branchen, også for udlændinge der reelt kører indenrigskørsel i Danmark og mere fokus på sikkerhed – mindre på bureaukrati og papirnusseri.

 

Erhvervsgrundlaget i de tyndt befolkede egne af landet blev tilsvarende inddraget, da Erik Østergaards tale faldt på planerne om flere spærretider for særtransporter. Her faldt der også klar besked til transportministeren:

 

-Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulere det pænt, men… Forslaget om spærretider for særtransporter – det er en ommer! Jeg synes det her lugter af, at der er i regeringen er en opfattelse af, at der er nogle nødvendige og nogle unødvendige transporter.

Rammer uretfærdigt

-Det synspunkt deler jeg ikke. Ingen vognmand har et incitament til at køre en overflødig tur. Ingen kunde har noget incitament til at booke en overflødig transport. Så enkelt er dét, sagde Erik Østergaard, og slog fast, at man rammer produktivitet, erhvervsliv, arbejdspladser og ikke mindst vognmænd hårdt og unødvendigt, hvis planerne realiseres.

 

-Jeg må spørge ministeren: Er det virkelig særtransporterne, der er det store trafikale problem på vejene i Danmark. Er vi som samfund bedst tjent med at vanskeliggøre forholde for vores virksomheder i udkants-Danmark? Det giver simpelthen ikke mening. For mig lyder det som en god gammeldags Molbo-historie. Der må sidde nogle borgmestre og deres lokale virksomheder derude og tage sig til hovedet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

914 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com