Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DHL køber columbianske Suppla

28. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Tyskerne forstærker sig i Latinamerika.

 

DHL’s logistikdivision DHL Supply Chain styrker selskabets tilstedeværelse i Latinamerika med købet af den colombianske logistikkoncern Suppla Group.

 

Logistikselskabet Suppla er tilstedeværende i fem regioner og dækker 25 byer i Colombia. Selskabet råder over cirka en halv mio. kvadratmeter lagerplads og beskæftiger omkring 4.500 medarbejdere.

 

Lovende markedsmiljø

Javier Bilbao, administrerende direktør i DHL Supply Chain Latinamerika:

 

- Udvidelsen i udviklingsregionen Andean i Sydamerika, særligt i Colombia, er vigtig for at opnå vores Strategy 2020 mål og gør os i stand til at udvikle yderligere vækstpotentiale. Med Supplas forretningsresultater, professionelle operationer og stærke overlap med DHL Supply Chains kultur, produkter, sektorer og kunder tager vi endnu et skridt hen imod at gøre brug af potentialerne i et lovende markedsmiljø og være klar til at servicere vores nationale og internationale kunder, siger Javier Bilbao.

DHL Supply Chains services i Colombia inkluderer logistikoperationer – blandt andet ved hjælp af det netop indviede lager i Bogotá. Købet af Suppla gør dermed DHL Supply Chain i stand til at udvide porteføljen strategisk på markedet.

 

- Colombia har ambitiøse investeringsprogrammer i de kommende år, og vi er overbeviste om, at dette køb vil styrke vores tilstedeværelse og tilbyde integreret og speciallavede løsninger til vores lokale og regionale kunder, siger Javier Bilbao.

 

Robinson Vásquez Escobar, præsident for Suppla, glæder sig over at være blevet en del af verdens største logistikselskab:

 

- At blive en del af DHL Supply Chain er en fantastisk nyhed for os. Siden vores stiftelse i 1944 har vi udviklet mennesker, kapaciteter og geografiske områder over hele landet. Vi ser frem til at fusionere vores lokale markedskendskab med ressourcerne og kompetencerne hos en global spiller, gøre vores medarbejdere til en del af den mest globale logistikvirksomhed og give vores kunder muligheder ud over vores egne grænser, siger Robinson Vásquez Escobar. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

134 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com