Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dialog fremfor skel

31. maj 2016  |  

Venstremand på tur med SF formand.

Næstformand i DTL, Ole Bang Jensen, kredsede i sit indlæg på generalforsamlingen om nødvendigheden af, at en interesseorganisation søger alliancer på den politiske scene. Også selv om det partipolitisk kan være bemærkelsesværdigt.

 

Ole Bang var nemlig sidste år på tur med SFs formand Pia Olsen Dyhr for at se på forholdene på landevejene i en tid med social dumping.

 

-Jeg er blevet nævnt fra talerstolen i Fællesparken 1. maj, sagde næstformanden, der fortsatte:

 

-Det var SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, som var så venlig at tale vognmændenes sag – også på 1. maj i København. Når hun nævnte mig var det fordi vi kørte en lille tur sidste sommer. Og når jeg kører en SF’er rundt i det sønderjyske midt i en valgkamp, så er det fordi vi har en enighed, når det gælder ulovlighederne på landevejene.

Skøn på enighed

Ole Bang, der selv er valgt til byrådet i Haderslev for Venstre, mener, at man skal være klar både til dialog og til debat for at nå frem til en fælles holdning til afgørende samfundsmæssige spørgsmål.

 

-Vi skal jo påskønne, når der er nogen, der er enige med os. Og være klar til debatten med dem, der er uenige. Vi skal søge indflydelse. Vi skal skabe forståelse. Og vi skal fastholde og udbygge vores netværk – til gavn for DTL og de danske vognmænd.

Organisation på plads

Om det organisatoriske i DTL – Danske Vognmænd udtrykte næstformanden udpræget tilfredshed med arbejdet for at forbedre servicen for medlemmerne.

 

-Jeg synes ikke man kan sige andet, end at der er blevet gået godt til opgaverne. Der er styr på økonomien. Der er ansat flere i medlemsservice. Der bliver tilpasset og justeret, og vi bruger vores erfaringer, så DTL er klar til fremtiden. Vi har i dag den måske bedste sikkerhedsrådgivning i landet. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

648 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com