Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Digital fremtid på lovgivningsområdet

24. september 2018  |  

Af Redaktionen

ITD deltog i konference om digitaliseringsklar lovgivning.

 

IT-ordførere, ministre, embedsværket og organisationer var onsdag den 19. september samlet i Landstingssalen på Christiansborg for at diskutere, hvordan lovgivningen bedre kan følge med den digitale udvikling. ITD var med på konferencen og glæder sig over, at der nu kommer øget fokus på at implementere digitaliseringen i lovgivningsprocessen.

 

Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

 

Regeringen indgik tidligere på året en bred politisk aftale, der skal gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Formålet er blandt andet at forenkle love og regler til gavn for både borgere, forvaltning og virksomheder. Dette dannede baggrund for debatten på konferencen og for ITD’s medlemsvirksomheder i transport- og logistikbranchen er det meget vigtigt, at lovgivningen forenkles, så virksomhederne får mulighed for at udnytte det enorme potentiale, der ligger i den teknologiske udvikling.

- Teknologien udvikler sig generelt hurtigere end lovgivningen og myndighedsbehandlingen. Derfor er der konstant behov for at tilpasse regler og systemer til den nye teknologiske virkelighed, så det fremadrettet bliver muligt at udnytte eksempelvis de selvkørende teknologier optimalt, fordelene ved digital håndtering af transportdata og de mange muligheder digitaliseringen i øvrigt giver. Det kræver en dynamisk og harmoniseret lovgivning og smidig myndighedskontrol, hvis udviklingen ikke skal bremses unødigt, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for politisk afdeling i ITD.

 

Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning består af i alt syv principper: 1) enkle og klare regler, 2) digital kommunikation, 3) muliggør automatisk sagsbehandling, 4) sammenhæng på tværs- ensartede begreber og genbrug af data, 5) tryg og sikker datahåndtering, 6) anvendelse af offentlig infrastruktur og 7) forebygge snyd og fejl.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

159 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com