Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DK's første gasdrevne lastbil kører i Skive

Søgeord:

14. januar 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2261 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skives bytrafik som et synligt bevis på, at tunge køretøjer er blevet mere miljøvenlige. Lastbilen er specialbygget til kommunen og produceret af Iveco, der i november 2013 modtog en europæisk pris for bæredygtig transport.

Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skives bytrafik som et synligt bevis på, at tunge køretøjer er blevet mere miljøvenlige. Lastbilen er specialbygget til kommunen og produceret af Iveco, der i november 2013 modtog en europæisk pris for bæredygtig transport.



Skive Kommune lægger i disse dage asfalt til en danmarksnyhed af de helt store:

 

Kommunens Vej- og Parkafdeling har som de første herhjemme investeret i en seks meter lang og 12 tons tung lastbil, der kører på naturgas i stedet for diesel og dermed skåner bymiljøet for belastende CO2-udslip.

 

Foto: Chauffør Jørgen Jensen, Skive Kommune, får overrakt nøglerne til lastbilen af transportkonsulent Frits Wirenfeldt, Thybo Biler.

 

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V), Skive:

- Vores nye lastbil på gas er endnu et skridt på vejen til at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029. I første omgang vil CO2-besparelsen være beskeden ved at skifte fra diesel til naturgas. Men senere skal lastbilen – ligesom alle vores andre nye gaskøretøjer – jo i stigende grad over på biogas, som er CO2-neutralt. Og så bliver klimagevinsten til at tage og føle på.

Grøn bølge

Den nye gasdrevne lastbil, som Skive Kommune har fået leveret af Thybo Biler i samarbejde med Bilstrup Karrosseri, er en modificeret Eurocargo-model med specialbygget kroghejs. Lastbilen er produceret af Iveco, som i slutningen af november sidste år modtog ”Europäischen Transportpreis für Nachhaltigkeit” for sit arbejde med bæredygtige transportløsninger.

Frits Wirenfeldt, Thybo Biler:

 

- Iveco er meget langt fremme på det europæiske marked for gasdrevne lastbiler, men det er først nu, at Danmark med Skive Kommunes investering er kommet med på bølgen. Vi forventer imidlertid, at efterspørgslen på de gasdrevne lastbiler stiger i de kommende år, bl.a. fordi kommunerne har stort fokus på at nedbringe deres CO2-udslip.

Store klimagevinster

Uden for Danmarks grænser har de gasdrevne lastbiler for længst holdt deres indtog, og det samlede antal lastbiler, som kører på gas i EU, er nu oppe på ca. 5500, hvoraf alene 600 kører rundt i Sverige.

 

De gasdrevne lastbiler udmærker sig i forhold til traditionelle dieselbiler ved at udlede mindre CO2 og færre sundhedsskadelige partikler, ligesom de støjer mindre og er billigere at tanke op.

Skive Kommunes Vej- og Parkafdeling har, foruden Eurocargo-lastbilen, fået leveret en 3500 kg. gasdrevet Iveco Daily-varevogn fra Thybo Biler.

 

Forhandleren har i samarbejde med kommunen og HMN-koncernen, Danmarks største gasselskab, etableret en gastankstation i byen.

 

Bilerne kører i første omgang på naturgas, men på sigt er det planen at overgå til biogas, så bilerne bliver CO2-neutrale.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com