Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Drivline forbedrer ydelsen

14. juli 2016  |  

Brændstofforbruget reduceres. 

Drivline forbedrer ydelsen

Brændstofforbruget reduceres. 

Med den seneste generation af Euro 6-motorer og den integrerede intelligente Volvo I-Shift gearkasse tager Volvo Trucks endnu et skridt hen mod en endnu mere effektiv transport.

 

-At kombinere god motorydelse med brændstofeffektivitet er en langt større bedrift end blot at fokusere på motorydelse eller brændstofeffektivitet, siger Claes Nilsson, administrerende direktør og CEO for Volvo Trucks.

 

Komplet drivline

-Volvo Trucks besluttede allerede tidligt i forløbet at opnå succes på begge områder. Det er derfor, vi selv styrer hele udviklings- og produktionsprocessen for den komplette drivline . På den måde kan vi sikre en optimal integration og kommunikation mellem motor og transmission og løbende finjustere både hardware og software for at opnå den bedst mulige balance mellem god motorydelse og lavt brændstofforbrug.

Den integrerede drivline består af en forbedret Euro 6-motor og Volvos unikke I-Shift. Motoren er et perfekt eksempel på, hvordan en masse små fremskridt samlet set resulterer i en stor forbedring. De to vigtigste opdateringer er et øget kompressionsforhold på D13-versionerne med 420 og 460 hk, og en ny optimeret turbolader på D13-motorvarianterne med 500 og 540 hk.

 

-For mange af vores kunder er det vigtigt at kunne holde en høj gennemsnitshastighed for at spare tid – tid, der kan være altafgørende for at opfylde transportopgaven. Og lige så vigtigt er det at minimere brændstofomkostningerne. Det, vi har opnået, er en motor og gearkasse, der udnytter deres fulde, kombinerede potentiale til at levere en mere effektiv transport, siger Mats Franzén, produktchef for drivline hos Volvo Trucks.

Reduktion på tre procent

Hvor meget brændstof, de seneste forbedringer kan spare, afhænger af lastvognens specifikation og anvendelsesområde. Brændstofforbruget for en Volvo FH, der kører fjerntransporter, kan reduceres med op til tre procent. Ved tunge transporter som f.eks. tømmertransport kan besparelsen være endnu større, hvis motoren kombineres med Volvo Trucks' nyligt lancerede I-Shift med krybegear og tandemakselløft – den unikke løftbare tandembagaksel.

 

Andre vigtige faktorer, der hjælper med at reducere brændstofforbruget, er de aerodynamiske forbedringer af førerhuset. Luftmodstanden øges uforholdsmæssigt i forhold til hastigheden. Hvis hastigheden f.eks. fordobles, øges den aerodynamiske modstand med en faktor på fire, hvilket påvirker lastvognens brændstofforbrug. "Når vi arbejder med aerodynamiske forbedringer, er det helheden, som skal vurderes. Vi gik hver eneste lille detalje på lastvognen igennem for at identificere de forbedringer, der ville have størst positiv betydning for vores kunder", fortæller Anders Tenstam, ledende ingeniør med ansvar for aerodynamisk udvikling.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

968 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com