Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DSB lander ny topchef fra SAS

Søgeord:

23. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2366 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DSB’s bestyrelse udpeger Flemming Jensen som ny administrerende direktør. Han kommer fra jobbet som Koncerndirektør Operations og talsmand for SAS i Danmark.

DSB’s bestyrelse udpeger Flemming Jensen som ny administrerende direktør. Han kommer fra jobbet som Koncerndirektør Operations og talsmand for SAS i Danmark.



Flemming Jensen er 55 år og i dag medlem af SAS Group Management. Han begyndte karrieren i SAS i 1989, og har fra 2008 bestridt et antal ledende stillinger inden for SAS produktion, såsom Chief Operating Officer Production unit CPH.

 

I perioden 2002–2008 var han Chief Pilot og var før det pilot. Flemming Jensen er medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Dansk Industri og medlem af bestyrelsen i Industriens Arbejdsgivere i København (IAK). Han er uddannet pilot i Det Danske Flyvevåben.

 

Bestyrelsesformand for DSB Peter Schütze udtaler i forbindelse ansættelsen af den nye administrerende direktør:

- Jeg er glad for, at vi i DSB har kunnet tiltrække en så dygtig person som Flemming Jensen. Flemming har med sine erfaringer fra SAS den helt rette ballast til at drive DSB videre. Herunder sammen med de mange dygtige medarbejdere i virksomheden at føre virksomhedens nye strategi ud i livet. Det er et arbejde, der vil komme vores kunder og i sidste ende det danske samfund til gavn.

 

Flemming Jensen selv ser frem til at stå i spidsen for DSB:

En fantastisk virksomhed

- DSB er en fantastisk virksomhed med hele Danmark som kunde. DSB har i de seneste år gennemgået store forandringer og er nu en virksomhed med en sund økonomi og med fokus på det, der betyder noget for kunderne: togdriften. Der er skabt en ny og tydelig strategi for selskabet, og jeg glæder mig til sammen med alle kollegerne i DSB at komme i gang med opgaven.

Den nuværende direktør Jesper Lok forstsætter som adm. direktør for DSB frem til den 1. december og står til rådighed for bestyrelsen, frem til han tiltræder i ny stilling 1. januar 2015.

 

- Da Jesper tiltrådte blev han bedt om at ”tage fat på de mange udfordringer i DSB. Ikke mindst gennemførelsen af projektet Sundt DSB har bragt DSB meget langt. Jesper har med en målrettet og dedikeret indsats sammen med holdet i DSB skabt en situation, hvor vi igen har overskud og en historisk høj præcision i togdriften. Fra bestyrelsens side skal der lyde en stor tak til Jesper, og vi ønsker ham held og lykke i sit nye job, siger bestyrelsesformand Peter Schütze.

Flemming Jensen tiltræder som adm. direktør i DSB senest 1. maj 2015. Han får en basisløn på 4,5 mio. kr. årligt - plus 25 % variabel løn (resultatkontrakt) samt 10 % i pension.

/cw
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com