Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DSV Solutions Nordamerika-division

3. oktober 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Opkøb af UTi får DSV til at etablere Solutions division i Nordamerika.

 

Med opkøbet af det amerikanske logistikselskab UTi fik DSV A/S også et veludbygget kontraktlogistiknetværk. Derfor har DSV nu etableret en egentlig Solutions division i Nordamerika.

 

Hidtil har DSV kun rådet over begrænsede kontraktlogistik-faciliteter og aktiviteter i Nordamerika. Men med sammenlægningen med UTi har det store danske speditions- og logistikselskab fået en anderledes solid platform inden for kontraktlogistik i USA, Canada og Mexico.

 

Alle faciliteter og lokationer er fra 1. oktober ”rebranded” under DSV’s logo og den nye logistikdivision ledes af president Michael Marlov, der siger:

 

- Vi er ekstremt spændte på de fremtidige muligheder der opstår med den kombinerede organisation for såvel interne som eksterne partnere. Samlingen af to branche-ledere vil blive omsat til en verden af forbedrede services, udvidet dækning, synergier og globale stordriftsfordele. Dag for dag opbygger vi et stærkere hold, der vil fortsætte med at levere de bedste resultater for vores kunder og aktionærer.

USA, Canada og Mexico

Den nye nordamerikanske DSV Solutions divisions netværk spreder sig over lokationer i USA, Canada og Mexico. Ud over standardiserede kontraktslogistikløsninger tilbydes kundetilpassede value-added services. I samarbejde med DSV Air & Sea og DSV Road er det Solutions-divisionens erklærede mål, at understøtte og udvikle hele kundernes forsyningskæder.

 

DSV Solutions er til stede i 19 delstater i USA, delstaten Ontario i Canada og otte delstater i Mexico, med sammenlagt mere end 60 logistikfaciliteter og 3500 ansatte. Lagerarealerne er sammenlagt på mere end 16 millioner kvadratfod – hvilket svarer til mere end 1,48 millioner kvadratmeter eller godt 148 hektar.

 

Services omfatter management af indbound transport, oplagring, plukning og pakning, merværdiservices som special pakning, samlepakker, forarbejdning og mærkning. Solutions vil desuden tilbyde konsulentydelser som sværpunktsanalyser, lager og terminal design m.m.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1643 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com