Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL arbejder på terrorvejledning

3. maj 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Tæt samarbejde med myndigheder om lastvogne og terrorrisiko.

 

 

Efter terrorister har anvendt lastbiler som våben i Nice, Berlin og Stockholm er interessen for sikkerheden omkring lastbiler, brugt som terrorvåben, vokset.

Senest har Danmarks Radio sat fokus på ulåste skraldebiler i Københavns indre.

»Vi kan oplyse, at DTL-Danske Vognmænd siden terrorangrebet i Stockholm i april har været i kontakt med såvel Politiet som PET, og at der pt. arbejdes på en opdateret vejledning om mulige forholdsregler. Denne forventes dog først færdig efter sommer,« oplyser DTL i en pressemeddelelse.

Trusselsvurdering

PET skriver i sin trusselsvurdering bl.a.:

»Islamisterne har […] altid opfordret til terror ved brug af så simple midler som muligt for at ramme bløde mål, dvs. store ubeskyttede civile mål, hvor mange er samlet og evt. ved brug af transportinfrastrukturen. Truslen mod Danmark er pt. ”alvorlig”, og PETs holdning er, at nu er der nogen, som vil lade sig inspirere af, hvad man har set i Berlin, London og Stockholm mv.«

 

Skærp opmærksomheden

DTL-Danske Vognmænd vil gerne opfordre alle DTL- vognmænd og jeres chauffører til at udvise skærpet opmærksomhed i fht. risikoen for at bilerne kan blive overtaget og brugt i terrorøjemed.

»Vi skal indskærpe, at det allerede i dag er omfattet af lovgivningen, at man har ansvaret for sikring af sit køretøj, så det ikke falder i forkerte hænder, jf. Færdselslovens § 28, stk. 4.: ”Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transport-, bygnings- og boligministeriet kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes,« skriver DTL.

Brancheorganisationen vil løbende holde DTL-medlemmer og offentligheden orienteret om udviklingen i forholdsregler, anbefalinger, vejledninger mv. og appeller i øvrigt til sund fornuft og almindelig opmærksomhed, som følge af det ændrede trusselsbillede.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1045 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com