Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Godt møde med skatteminister

Søgeord:

10. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fredag formiddag var DTLs administrerende direktør Erik Østergaard samt erhvervspolitisk chef Ove Holm forbi skatteministeren på Christianshavn.

Fredag formiddag var DTLs administrerende direktør Erik Østergaard samt erhvervspolitisk chef Ove Holm forbi skatteministeren på Christianshavn.



-Vi har haft en meget nyttig drøftelse med Morten Østergaard, og jeg tror bestemt, det var gavnligt at give vognmændenes perspektiv på nogle af de uløste skattetekniske problemer, vi står med. Vi kunne for eksempel rose regeringen for den bebudede skærpede kontrol af og håndhævelse med udenlandske lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgiften.

 

-Det er vigtigt for os. Men vi fik også lejlighed til at påpege at den automatiske nummerpladegenkendelse er et uhyre vigtigt redskab – ikke bare for at sikre fair vilkår i forhold til vejbenyttelsesafgiften men så sandelig også i forhold til kontrol af cabotagekørsel og social dumping, siger Erik Østergaard.

Også loftet over skattefri rejsegodtgørelse var på dagsordene hos skatteministeren. Efter en DR-udsendelse for nylig, hvor der med rette blev sat kritisk spot på fusk med rejsegodtgørelsen, var der lejlighed til at påpege et særligt aspekt af spørgsmålet om loft over skattefri rejsegodtgørelse, når det gælder vognmandserhvervet:

 

-Loftet virker helt modsat det, som var begrundelsen for nedsættelsen som et værn mod social dumping, når det gælder vognmandserhvervet og lastbilchauffører. For udenlandske lastbilchauffører beskattes som udgangspunkt slet ikke i Danmark i modsætning til for eksempel mange udenlandske håndværkere. Loftet rammer derfor kun de danske selvkørende vognmænd og chauffører. Særligt ramt er transporterne mellem Nordjylland og Sjælland pga. køre- og hviletidsreglerne, da det ikke er muligt at nå ud og hjem på én dag, forklarer Erik Østergaard.

Også skatte- og afgiftsbetaling i forbindelse med tredjelandes transportvirksomheders og chaufførers udførelse af løbende og permanente transportaktiviteter med lastbiler i Skandinavien blev drøftet.

 

-Vi har haft et glimrende møde med skatteministeren som var lydhør overfor vores argumenter og pointer, var DTL-direktørens konklusion.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com