Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Ingen diskriminering i ny planlov

10. juni 2016  |  

Vognmænd må ikke holdes ude.

Den politiske aftale, der er indgået om lempelser i planlovgivningen er nu på plads. Dermed skulle det også blive lettere at drive virksomhed i landzoneområder.

 

Men aftalen giver efter sine formuleringer ikke entydigt åbning for, at fx vognmænd i højere grad kan have deres virksomhed liggende i landzone, vurderer adm. direktør hos DTL – Danske Vognmænd Erik Østergaard.

 

-Vi har haft møde med erhvervs- og vækstministeren, som var helt enig i, at der ikke bør ske diskriminering i forhold til erhvervstype, men i stedet bør foretages en konkret vurdering af, hvilke konsekvenser erhvervsudøvelsen reelt har – uanset erhvervstypen. Miljømæssigt bæredygtige projekter bør således tillades, hvilket er helt på linje med Venstres tidligere holdning, mens partiet var i opposition. Men det forhold synes vi ikke afspejler sig klart nok i den politiske aftale.

Kontakt til ministeren

Erik Østergaard fremhæver, at der i aftalen er nævnt en række særlige erhverv i forbindelse med at gøre det lettere at drive virksomhed i landzone – det gælder håndværk, industri, handel og kontor samt liberale erhverv.

 

-Man fristes til at konkludere modsætningsvist, at vognmandsvirksomheder dermed er udelukket. Men det skal vi jo have afklaret, inden lovgivningsprocessen begynder. Derfor har jeg allerede kontaktet ministeren og bedt om at få belyst, hvad der nærmere ligger i den politiske aftale, når vi taler vognmændene.

 

Forligsteksten omtaler transport- og logistikvirksomheder i forbindelse med opretholdelse af princippet om, at erhvervsarealer langs motorveje ”fortsat forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og transporttunge virksomheder”, som det hedder i aftalen.

Hylder princip

-Det princip hylder vi, men vi taler reelt om en mere konkret vurdering, hvor man ser på virksomhedens bæredygtighed i det givne landområde. Der kan jo udmærket være mindre vognmandsvirksomheder, med fx en eller to biler, der ikke generer. Og så skal man også huske på, at samtlige de typer virksomheder, der nævnes – herunder især håndværk og industri – jo selv har godstransportbehov, der skal dækkes til og fra adressen. Der er god fornuft i, at vognmandsvirksomhederne ligger tæt ved deres kundekreds, mener Erik Østergaard.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

747 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com