Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Lovforslag lyder godt

30. marts 2015  |  

Afbalanceret forslag om tilbageholdelse af vogntog.

Enhedslisten ønsker nu at gøre det muligt for myndighederne at tilbageholde en eventuel sættevogn eller anden vogntype, der indgår i et vogntog, og ikke kun selve motorkøretøjet, som man allerede kan i dag.

 

Det fremgår af et beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat i Folketinget.

 

-Forslaget vil være med til at sikre, at speditøren ikke blot kan hente sættevogn og gods med en anden trækker, når et lastvognskøretøj tilbageholdes som følge af en forseelse, eksempelvis en overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne eller cabotagebestemmelserne, fremgår det af beslutningsforslagets bemærkninger.

 

Forslaget lægger op til, at tilbageholdelsen på stedet ikke angår selve godset, som tredjemand råder over, men kun det materiel, som er brugt til at transportere det pågældende gods – hvis materiellet har været anvendt i strid med godskørselslovgivningen eller EU-regler om godskørsel.

Forslaget har fuld tilslutning fra DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der mener, at der i lyset af den nye svenske lovgivning om ”klampning”, bør ske en revurdering af området, hvis køretøjer generelt misbruges til at kompromittere sikkerheden, konkurrenceevnen og de sociale forhold:

 

-Vi bakker fuldt op om Enhedslistens målsætning om at skabe ordentlige forhold i godstransportbranchen. DTL støttede i sin tid under arbejdet med Trafikstyrelsens cabotagerapport en tilbageholdelsesmulighed for hele vogntoget sammen med FDL og 3F. Det vandt ikke gehør i den politiske proces, da man var nervøs for de juridiske komplikationer ved at tilbageholde fx en trailer og fandt det ude af proportioner.

 

Erik Østergaard mener, at netop den krølle ved Enhedslistens forslag, der ikke giver hjemmel til tilbageholdelse af selve godset, men specifikt kun køretøjer, der har været brugt til overtrædelsen bør kunne løse spørgsmålet om proportionalitet.

-Godsets ejer skal selvfølgelig have en rimelig frist til at omlæsse godset til et andet vogntog. Men selve det, at der hermed lægges et pres på ordregiveren, vil efter min vurdering være både præventivt og proportionelt.”

 

Enhedslisten peger på, at det allerede nu er muligt at tilbageholde et lastvogntog, hvis fx bremserne ikke virker. I så tilfælde kan godset omlæsses, hvis det skal videre, inden vogntoget er synet og godkendt.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

888 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com