Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Mager finanslov på transportområdet

Søgeord:

27. august 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Regeringens finanslovsforslag for 2015 lader ikke pengegaver regne ned over de områder, som har transporterhvervets interesse, mener DTL.

Regeringens finanslovsforslag for 2015 lader ikke pengegaver regne ned over de områder, som har transporterhvervets interesse, mener DTL.



Hovedsageligt er det udmøntning af allerede indgåede politiske aftaler og videreførelse af puljer fra tidligere finanslove.

 

-Vi er naturligvis glade for, at arbejdet med at rulle modulvogntogene ud videreføres med nogle enkelte millioner, og der er ingen tvivl om, at de politiske aftaler om højere totalvægt på køretøjskombinationer vil give et boost til transportens bidrag til effektivitet og grønne investeringer. Men ellers er det ”business as usual” – ovenikøbet med lettere forringelser, udtaler DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

 

Ove Holm peger her særligt på fremkommelighedspuljen, hvor finanslovsforslaget kun nævner, at der er afsat en pulje for perioden 2009-2014 til at fremme initiativer, der kan forbedre fremkommeligheden på de centrale bane- og vejforbindelser til den overordnede infrastruktur og bidrage til et mere trafikalt sammenhængende Danmark.

-Den hidtidige disponering af puljen fremgår af tidligere års finanslove, lyder det kortfattet, og der er altså ikke i 2015 afsat yderligere midler. Heller ikke det oprindelige ITS-udviklingsforum, der skal sikre gennemførelse af intelligente trafiksystemer, vil blive videreført.

 

Dermed er indsatsen for fremkommeligheden formentlig overladt til udmøntningen af aftalen i den grønne transportkreds på i alt 2½ mia. kr., som primært skal anvendes til investeringer på statsvejnettet.

Grøn indsats og social dumping

Til gengæld opretter regeringen en Grøn innovationspulje til grøn innovation på i alt 80 mio. kr. fra 2015-2018, der skal gå til udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier i små og mellemstore virksomheder. Desuden oprettes der et grønt innovationsforum, der skal levere input til regeringen.

Også initiativerne til modvirkning af social dumping i årene 2014-2017 videreføres, og der er afsat midler til en styrket og forbedret myndighedsindsats. Dette følger dog allerede af den politiske aftale mellem regeringen, V og K tilbage fra 2013.

 

Arbejdstilsynets bevilling er på den baggrund forhøjet med 27,1 mio. kr. i 2015 og 28,1 mio. kr. årligt i 2016 og 2017, og indsatsen gennemføres i øvrigt i samarbejde med SKAT og politiet.

 

Vi er tilfredse med den fortsatte fokus på social dumping, som også på flere forskellige måder viser sit ansigt i transporterhvervet. Dér, hvor vi dog har kunnet ønske, at man hjalp de danske vognmænd noget mere, er på området for skattefri rejsegodtgørelse.

Desværre nævner finanslovsforslaget intet om en fjernelse eller hævelse af loftet over skattefri rejsegodtgørelse for mobile arbejdstagere. Det kunne ellers gavne gevaldigt i en presset branche, siger Ove Holm.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com