Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL mødte miljø- og fødevareministeren

27. august 2018  |  

Af Redaktionen

Dyretransporter, affaldsindsamling, miljøzoner og alternative drivmidler drøftet på møde med Jacob Ellemann-Jensen.

 

Brancheforeningen DTL – Danske Vognmænd mødtes fredag med den nyligt udnævnte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og havde lejlighed til at fremføre en række synspunkter.

 

-Vi fornemmede helt klart, at ministeren tog positivt imod vores budskaber, udtaler DTLs direktør Erik Østergaard, der sammen med DTLs formand Martin Danielsen og fagmedarbejdere i DTL deltog i mødet.

 

Partikler og NOx’er

Omkring den nære forurening med partikler og NOx, fremhævede DTL, at der bør tages hensyn til specialopbyggede lastbiler, som dels er kostbare og af samme grund typisk har en længere afskrivningsperiode på 10 år eller mere.

Det gælder fx kranbiler, slamsugere og komprimatorbiler. Vigtigt er det også, at der fastholdes ensartede regler. DTL tilbød i øvrigt at deltage i arbejdet med opdatering af miljøzonerne i de forskellige byer.

Alternative drivmidler

Om drivmidler fremhævede DTL, at der er stort behov for at få lavet en infrastruktur til påfyldning af alternative drivmidler, så valget af lastbiler bliver et reelt alternativ for den lille vognmand. Danmark har en unik mulighed for at udnytte det eksisterende naturgasnet til distribution af opgraderet biogas til transportformål.

 

Konkurrenceudsæt skraldet

Affaldsdirektiverne hører også under miljø- og fødevareministeren. De danske affaldsindsamlere og transportører har længe presset på for at mere affaldshåndtering burde konkurrenceudsættes. Desværre lukker alle kommuner sig om lokale løsninger med kommunalt ejede virksomheder både til transport og behandling af affaldet. Det er ikke vejen til cirkulær økonomi og god affaldshåndtering, var budskabet fra DTL-delegationen.

Dyretransporter

Og så var der selvfølgelig dyretransporterne: Regler og praksis bør ændres, så de afspejler muligheder og interesser i forhold til en korrekt bedømmelse af dyrs transportegnethed, og så bør dyrlægeerklæringer fritage de øvrige aktører for ansvar. Endelig bør klippekortsordningen afskaffes, fremførte DTL.

 

-Vi har aftalt, at vi indtil videre tager de forskellige sager op på embedsmandsplan og i øvrigt bistår med råd og vejledning, siger Erik Østergaard.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

122 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com