Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Pia Olsen Dyhr et godt valg

Søgeord:

9. august 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2302 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Valget af Pia Olsen Dyhr (SF) som transportminister i stedet for Henrik Dam Kristensen (S) vækker glæde hos DTLs direktør Erik Østergaard.

Valget af Pia Olsen Dyhr (SF) som transportminister i stedet for Henrik Dam Kristensen (S) vækker glæde hos DTLs direktør Erik Østergaard.



-DTL har haft en rigtig god dialog med den kommende transportminister, da hun var trafikordfører for SF i tiden før den nuværende regering. Den dialog håber vi på at fortsætte, og jeg mener, at hun med sin ordførererfaring, taktiske sans og politiske vilje til kompromis vil egne sig godt til at manøvrere i det transportpolitiske farvand, siger Erik Østergaard.

 

Erik Østergaard finder det vigtigt, at den ny minister giver godstransporterhvervet den fornødne opmærksomhed, selv om han ved, at der er store udfordringer på området for kollektiv trafik.

 

-Godstransporten er ved at arbejde sig ud af den største kriseperiode i mange, mange år. Samtidig er danske transportører hårdt presset af måden, hvorpå den internationale konkurrence er trådt ind på scenen i Danmark. Cabotagespørgsmålet og den sociale dumping samt på det overordnede plan arbejdet med at få lagt en linje for, hvad man vil med dansk transporterhverv, er verserende problemer, der må og skal løses. Hertil kommer det fortsatte arbejde med at øge produktiviteten på et bæredygtigt grundlag.

De verserende problemer er allerede i proces og æren for det tilkommer ifølge Erik Østergaard den afgående transportminister Henrik Dam Kristensen.

 

-Det har været under Henrik Dam, at der for alvor blevet taget fat på problemerne bag ved håndteringen af de nuværende cabotageregler, og det var også under ham, at der kom skred i tingene med at få øget totalvægt på lastbilerne på de danske veje, og der skete yderligere udvikling af modulvogntogenes operationsmuligheder. Han fortjener en stor tak for sin indsats.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com