Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Eksporttal med udfordringer

9. februar 2016  |  

Redere skal være klar, når udviklingen vender.

Rederibranchen leverede igen i 2015 en meget stor del af den danske eksport. De seneste tal viser, at søtransporten i 2015 stod for en eksport på 203,9 mia. kr., hvilket er lidt lavere end året før. Det viser helt nye tal fra nyhedsbrevet ”Nyt fra Danmarks Statistik”.

 

Det er en begrænset nedgang i forhold til 2014, som fortsat er rekordåret for den danske eksport af søtransport.

 

-Rederierne er fortsat Danmarks største eksporterhverv, selv om de aktuelle udfordringer med fragtrater og overkapacitet selvfølgelig er at spore. Det er dårlige tider for international søfart, og trods det leverer danske rederier alligevel et solidt bidrag til den danske økonomi. Men det er klart, at når verdens samlede handelsflåde siden 2010 er vokset cirka dobbelt så hurtigt, som verdenshandlen, så giver det udfordringer, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening.

Der er mørke skyer i horisonten.

For selv om 2015 bød på det næststørste eksportbidrag fra rederierne nogensinde, så skiller 4. kvartal sig negativt ud. Den globale nedgang i fragtraterne på flere centrale markeder står således at læse i eksporttallene, samtidig med at en række økonomier verden over har mistet pusten.

 

-Vi ser en overkapacitet på flere markeder, da verdenshandlen ikke har udviklet sig som forventet. Den globale handelsmotor kører ganske enkelt i et lidt lavere gear, og tilgangen af kapacitet til søs har ikke tilpasset sig de realiteter. De markedsforhold kan danske rederier ikke gemme sig for. Derfor er det afgørende, at de danske rammevilkår er fornuftige. Det er en forudsætning for, at det bliver danske rederier, som står klar til at gribe væksten på den anden side af den svære periode, afslutter Anne H. Steffensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

600 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com