Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Eldrevne lastbiler testes

Søgeord:

17. juni 2015  |  

Af Claus Warncke

Læst i alt:

1323 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Næste år begynder svensk test ved Gävle.

 

I februar 2016 begynder Scania at gennemføre tests af eldrevne lastbiler. Formålet med projektet er at demonstrere og evaluere teknologien til overførsel af elektricitet, herunder overførsel af elektricitet via luftledninger til køretøjer, som er udstyret med en strømaftager (pantograf).

 

Planen er, at Scanias lastbiler indsættes til godstransport på en to kilometer lang teststrækning, mellem havnen i Gävle og Storvik langs med motorvej 16. Lastbilerne er udstyret med en hybriddrivlinje til eldrift, udviklet af Scania.

Samarbejde med Siemens

Elektriciteten til lastbilerne overføres fra luftledninger over lastbilerne via en strømaftager, som er monteret på rammen bag førerkabinen. Denne teknologi er udviklet af Siemens, som sammen med Scania siden 2013 har gennemført tests med eldrevne lastbiler på virksomhedens forskningsanlæg uden for Berlin.

Muligheden for at køre tunge lastbiler ved brug af elektricitet på den måde betyder, at lastbilers fleksibilitet i forhold til at udføre transportopgaver ved brug af elektricitet og som en almindelig hybridlastbil opretholdes, samtidig med at op til 80-90 procent af CO2-udledningen fra traditionel anvendelse af fossile brændstoffer forsvinder.

Langt lavere energiforbrug

Driftsomkostningerne vil være lave, da energiforbruget vil være meget lavere på grund af elmotorens effektivitet, og fordi elektricitet er en billigere energikilde end dieselolie.

 

- De potentielle besparelser med hensyn til brændstof, som kan opnås via elektrificering, er betydelige, og teknologien kan blive en hjørnesten for fossilfri vejtransport. Elektriske veje er også en måde, hvorpå man kan udvikle mere miljøvenlig transport ved brug af det eksisterende vejnet, udtaler Nils-Gunnar Vågstedt, ansvarlig for Scanias forskning på området.

Et af Europas største projekter

Demonstrationsanlægget til teknologi til overførsel af elektricitet er en del af projektet til opførelse af elektriske veje, som er et af de største nyskabende projekter, som er i gang i Europa i øjeblikket. I samarbejde med den svenske transportforvaltning, det svenske energiagentur og VINNOVA vil erhvervslivet og forskerne demonstrere og evaluere elektriske veje som en mulig metode til at reducere brugen af fossile brændstoffer inden for transportsektoren.

 

Testen gennemføres via støtte fra den svenske transportforvaltning til opførelse af en elektrisk vej i Gävle.

Investeringen er helt i tråd med den svenske regerings målsætning om at opnå en energieffektiv og fossilfri bilpark inden 2030 og vil desuden hjælpe med til at styrke Sveriges konkurrencedygtighed. Projektet er finansieret via offentlige midler på cirka 77 millioner svenske kroner og cirka 48 millioner svenske kroner i medfinansiering fra erhvervslivet og Gävleborg-regionen.

Mange deltagere

Deltagerne i projektet til opførelse af elektriske veje i Gävle er blandt andre Gävleborg-regionen, Siemens og Scania samt Boliden, SSAB, Sandvik, Stora Enso, Ernst Express, Midroc Elektro, Sandviken Energi, Gävle Havn, Gävle Energi og Stockholm School of Economics.

Den svenske transportforvaltning, det svenske elsikkerhedsdirektorat og det svenske transportagentur har også haft et tæt samarbejde omkring projektet.

 

Scania er også med i et andet forskningsinitiativ, som en del af projektet til opførelse af elektriske veje, hvor induktionsteknologi i forbindelse med bybuskørsel skal testes. Fra juni 2016 kører en Scania bybus med en hybriddrivlinje til eldrift med i den daglige drift i Södertälje. Ved et af busstoppestederne opstilles en ladestation, hvor bussen på kun seks til syv minutter kan lade tilstrækkeligt energi til at gennemføre ruten.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com