Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Esbjerg-rederi modtager to nye skibe

Søgeord:

3. juli 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1410 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Esvagt sejler ind i juli med alt andet end sommerferie på sejlplanen.

Rederiet Esvagt, med base i Esbjerg, har netop modtaget to friske nybygninger - til henholdsvis offshore vind og offshore olie/gas – der sender rederiets flåden op på 43 skibe.

 

Først blev nybygningen Esvagt Dana leveret fra Zamakone Shipyard i spanske Bilbao, dagen efter overtog Esvagt nybygning H-053 fra Cemre Shipyard i Tyrkiet.

 

- To nybyggede skibe understreger Esvagts fortsatte ambitioner om organisk vækst indenfor både offshore vind og offshore olie/gas, siger rederiets adm. direktør Kristian Ole Jakobsen.

Til tysk og dansk sektor

Nybygningerne er en SOV (Service Operation Vessel), der tilknyttes GE på Merkur Offshore Wind Farm i tysk sektor, og en MPV (Multi Purpose Vessel), der fremover servicerer Hess’ olie/gasproduktion i dansk sektor. Begge skibe går i charter i løbet af sommeren.

 

- De to nybygninger er med til at udbygge Esvagts position indenfor både offshore vind og offshore olie/gas. Vi fortsætter et tillidsfuldt samarbejde med Hess på en 10-årig kontrakt, og med en SOV til GE har vi nu serviceskibe på kontrakt med tre store markedsførende havmølleproducenter, tilføjer Kristian Ole Jakobsen.

Om Esvagt

Har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs, servicerer olie-, gas- samt vindindustrien.

Fra basen i Esbjerg ledes mere end 40 offshore skibe og cirka 900 medarbejdere.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com