Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU belønner Scandlines med 48 mio. kr.

Søgeord:

22. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2293 gange

Læses i øjeblikket af:

1

EU blåstempler Scandlines’ innovative grønne tiltag på ruten Rødby-Puttgarden. Rederiet er det første i verden, der bruger et hybridsystem om bord i denne skala.

EU blåstempler Scandlines’ innovative grønne tiltag på ruten Rødby-Puttgarden. Rederiet er det første i verden, der bruger et hybridsystem om bord i denne skala.



Scandlines nedsætter CO2-udledningen fra færgerne på Rødby-Puttgarden-ruten betydeligt. EU anerkender dette arbejde med de mange penge, der går til projektet ”Sustainable Traffic Machines – On the way to greener shipping”.

 

Pengene kommer fra Europa Kommissionens TEN-T, Trans-European Transport Network Executive Agency og skal bruges på pilotprojektet på færgerne Prinsesse Benedikte og Schleswig-Holstein, der begge sejler på Rødby-Puttgarden-overfarten.

 

Pilotprojektet kombinerer traditionel dieselelektrisk drift med batteridrift. Ved at udstyre færgerne med batteripakker – et såkaldt Energy Storage System – og samkøre disse med en dieselgenerator opnås kontinuerlig drift af dieselmaskinen i dens mest effektive lastområde.

Energi lagres

Når færgerne ligger i havn eller sejler langsomt, producerer dieselgeneratoren overskydende energi, der nu kan lagres i batteripakken. Når der er brug for mere energi, end en dieselgenerator leverer, tappes der energi fra systemet. På den måde arbejder færgernes dieselmotorer altid ved optimal belastning.

 

Energy Storage Systemet er nu monteret og taget i brug på M/F Prinsesse Benedikte, som den første af de fire færger på overfarten Rødby-Puttgarden.

 

Scandlines glæder sig over EU’s opbakning til projektet, som i øvrigt er udvidet til også at omfatte færgerne Prins Richard og Deutschland.

Grundlagt i 1998

CEO hos Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen, siger:

 

- Det er vores mål at sejle grønnere på strækningen mellem Rødby og Puttgarden. Af samme grund har vi valgt at afsætte et trecifret millionbeløb til bæredygtige teknologier på ruten. Vi ser det som en blåstempling af vores indsats, at EU nu vælger at støtte vores arbejde med denne tildeling.

Scandlines er grundlagt i 1998 og et af Europas største færgerederier. I 2012 transporterede rederiet 11,7 mio. passagerer, 2,7 mio. personbiler og 0,8 mio. fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com