Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU-fokus på varebilstransport

6. marts 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Tunge vognmænd i Europa ønsker regulering af lette konkurrenter

 

Det er ikke bare herhjemme i Danmark, der er fokus på markedsvilkår og rammmebetingelser for varebilstransportører, som det fremgik af en artikel i Jyllands-Posten i går.

Her sammenlignede DTL – Danske vognmænds adm. direktør Erik Østergaard tilstandene i varebilstransporten med det vilde vesten.

Der er også stigende pres på EU-plan for en regulering af området – herunder fra de ”tunge” varetransportører i den internationale vejtransport union IRU, der selv er underlagt et fast regelsæt i modsætning til de lette konkurrenter.

Det kom frem på et netop afholdt møde i IRU, hvor der var bred opbakning til en eller anden form for regulering af transport for fremmed regning i biler under 3,5 tons totalvægt.

Det oplyser DTL – Danske Vognmænd.

Arbejdsgruppe

Komitéens formand Florence Berthelot – direktør for den franske vognmandsorganisation FNTR – konkluderede på mødet, at der er stor interesse blandt de europæiske vognmandsorganisationer for at arbejde videre med problemstillingerne med varebiler i en særlig arbejdsgruppe, som IRU har nedsat om spørgsmålet.

- I Holland arbejder man stærkt på, at alle køretøjer, der kører gods for fremmed regning, uanset vægt, bliver omfattet af en tilladelse til godskørsel, som i årtier har været gældende for lastbiler. De bagved liggende krav skal dog ifølge hollænderne være tilpasset varebiltransportører, herunder et lavere kapitalkrav. Og der er opnået enighed blandt både vognmandserhvervet, fagforeninger og speditører i Holland om forslaget, oplyser Erik Østergaard og fortsætter:

- Spørgsmålet om varebilernes indtog på det regulerede marked er højaktuelt i øjeblikket, for den nye EU-Kommission har igangsat en analyse af den gældende forordning om netop adgangen til transportmarkedet. Kommissionen har annonceret, at en revision kan forventes i 2016. Det er derfor nu, at vi skal fremkomme med vores ønsker om tilladelseskrav til varebiler.

Dansk rapport

I Danmark udgiver regeringen til sommer en rapport om varebilsområdet. Transportminister Magnus Heunicke har til Jyllands-Posten udtalt, at han afventer rapporten, før han tager stilling, men mener, at gode og ordentlige arbejdsforhold er afgørende, og at han er åben over for at se på en ændring af reguleringen af varebilsområdet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

947 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com