Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU giver løbepas til modulvogntog til 2016

Søgeord:

18. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2306 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Modulvogntog vil fortsat kunne udføre internationale transporter mellem EU-lande, der tillader de godt 25 meter lange og op til 60 tons tunge vogntog - i hvert fald indtil EU-Kommissionen gennemfører en evaluering i 2016.

Modulvogntog vil fortsat kunne udføre internationale transporter mellem EU-lande, der tillader de godt 25 meter lange og op til 60 tons tunge vogntog - i hvert fald indtil EU-Kommissionen gennemfører en evaluering i 2016.



Europa-Parlamentets udvalg for transport behandlede tirsdag formiddag et EU-forslag, der skal præcisere reglerne for lastbilers vægt og længde. Forud er gået en heftig debat om brugen af 25 meter lastbiler, dvs. de modulvogntog som bruges i bl.a. Danmark, Sverige, Finland og Holland.

 

To modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler, og er derfor mere energieffektive og bruger mindre brændstof end almindelige lastbiler. De længere lastbiler har derfor været en stor succes i Danmark.

 

Dele af Europa-Parlamentet ønskede helt at forbyde de lange lastbiler, mens andre ville tillade dem at køre i flere lande i EU. Kompromiset blev, at Kommissionen i 2016 skal komme med en evaluering af reglerne.

Det oplyser DI Transport.

 

Dermed kan de godt 15.000 modulvogntog, der årligt kører over Øresundsbroen fortsætte deres kørsel. I DI Transport er man tilfredse med kompromiset.

 

”Vi har positive erfaring med modulvogntog i Skandinavien, og vi have gerne set det udbredt til resten af EU, så vi kan nedbringe brændstofforbruget for lastbilstransporten. Så langt var Europa-Parlamentet desværre ikke klar til at gå endnu.” siger Rune Noack, chefkonsulent i DI Transport.

 

I stedet glæder DI Transport sig over, at transportvirksomhederne fortsat kan kører med de længere lastbiler mellem de lande, der tillader dette.

 

- Set i forhold til kørsel mellem især Danmark og Sverige, så er vi tilfredse med, at der ikke var opbakning til at lukke grænserne for modulvogntog, siger Rune Noack.

Kompromisforslaget betyder også, at man fortsat kan benytte tungere lastbiler i transporterne mellem de lande, der tillader en højere totalvægt end EU’s minimumskrav på 40 tons. I Danmark og Sverige tillader man 54 tons totalvægt på almindelige lastbiler og op til 60 tons på modulvogntog.

 

- Det har været helt afgørende for os, at der ikke bliver pillet ved vægtgrænserne. Det havde været helt meningsløst, hvis danske lastbiler f.eks. skulle reducere vægten med, hvad der svarer til 14.000 liter mælk, når vi kører til Sverige. Det ville øge de danske transportomkostninger betragteligt, siger Rune Noack.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com