Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU: Udfordringer venter transportbranchen

21. april 2016  |  

Lydhørhed overfor nordiske vognmænd i Bruxelles.

På EU-Kommissionens just afholdte konference om vejtransportens fremtid stod det klart, at de danske og nordiske vognmænds bekymringer har Bruxelles’ bevågenhed.

 

Det er ikke mindst vigtigt forud for den nye vejtransportpakke, som Kommissionen længe har varslet. Fra DTLs side er der tilfredshed med, at der lægges op til bedre håndhævelse af de eksisterende regler, eksempelvis i forhold til cabotage-kørsel, og regelforenkling, blandt andet når det gælder køre-hviletidsbestemmelser.

 

Transportkommissær Violeta Bulc var på  konferencen klar i spyttet, da hun annoncerede at EU-Kommissionens fokus på området er håndhævelse af de gældende regler. Blandt de sammenkaldte interessenter fra transportbranchen og fra myndighedsside var der opbakning til den dagsorden. Skal reglerne have effekt, kan det kun ske gennem håndhævelse.

Masser af udfordringer         

Der er imidlertid lettere sagt end gjort. Konferencen illustrerede nemlig også det store felt af udfordringer, som Kommissionen står overfor i de kommende måneder, heriblandt bedre regler ift. cabotage, klarere regler på køre-hviletidsområdet, sociale bestemmelser for udenlandske chauffører, regler om værdige forhold for chauffører på rastepladser, regulering på varebilsområdet, minimumsløn på det nationale område i Tyskland og Frankrig, vejskat og begrænsning af CO2-udledning, for blot at nævne nogle af emnerne.

 

Adm. direktør i NLA, den nordiske vognmandsorganisation, Søren Hyldstrup Larsen, forklarer, at konferencen var en god lejlighed til at tage bestik af Kommissionens og de øvrige interessenters overvejelser på dette tidspunkt.

Kompromiser nok sandsynligt

-Kommissionen vil i de kommende måneder foretage konsultationer og vurderinger for at prøve at identificere den bedste måde at håndtere alle disse emner på. Der vil blive indgået kompromisser og vi kan ikke opnå alt, men i NLA vil vi arbejde for at sikre at fokus forbliver på de væsentligste emner: Vi skal gøre de eksisterende regler klarere og mere velfungerende, siger Søren H. Larsen og påpeger vigtigheden af at finde den rigtige balance mellem fair arbejdsbetingelser og konkurrencehensyn til gavn for chaufførerne, vognmændene og den samlede branche.

 

-Konferencen har vist, at der er blevet lyttet til de nordiske vognmænd i Bruxelles. Vores bekymringer og problemer er på Kommissionens dagsorden. Efter konferencen i går kan de i alt fald ikke være i tvivl om, hvilke udfordringer vi ser. Opgaven bliver nu at omsætte det til praktiske løsninger med reel effekt. Det nordiske samarbejde giver os det bedst tænkelige grundlag for dette arbejde, konkluderer han.

Entydige signaler

NLA-formand og DTL-direktør Erik Østergaard var også til stede på konferencen:

 

-Jeg noterede mig, at der blev sendt meget entydige signaler til Kommissionen, både fra branchen, men også fra Europa-Parlamentsmedlemmer, og der er slet ingen tvivl hos mig om, at den både problem- og løsningsorienterede tilgang gjorde indtryk. Ingen kan i alt fald have forladt konferencen i går uden at være blevet fuldstændig klar over, hvilke problemer branchen slås med, når det gælder unfair konkurrence, social dumping og urimelige arbejdsvilkår, siger Erik Østergaard.

Konference

NLA er den 26. april vært ved et arrangement i Bruxelles om særligt håndhævelses-delen, i samarbejde med TLN og IRN.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

916 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com