Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU-visioner med skibsfarten som motor

13. september 2018  |  

Af Redaktionen

Danske Rederier ser stor muligheder i øget samhandel med Afrika.

 

Danske Rederier har ventet i spænding på budskaberne i EU-Kommissionsformand Jean Claude Junckers årlige tale til Unionen. Talen i Europaparlamentet i går onsdag giver et godt indblik i, hvilke områder EU-Kommissionen vil fokusere på i det kommende år.

Juncker lagde da også op til flere initiativer med interesse for søfarten.

 

Et af de initiativer, som Danske Rederier mener potentielt vil blive med skibsfarten som motor, er forslaget om at etablere en reel EU-Afrika Alliance på handels- og investeringsområdet, som afløser for et mindre kludetæppe af samarbejdsaftaler mellem de to kontinenter. Alliancen skal styrke investeringer i den private sektor i Afrika og sikre mere uddannelse og et bedre investeringsklima i de afrikanske lande.

 

- Handel mellem Afrika og Europa er ikke uden betydning. 36 pct. af Afrikas handel er med EU. Det skal sammenlignes med 16 pct. for Kina og seks pct. for USA. Men det er ikke nok, sagde Jean-Claude Juncker blandt andet som argument.

Stor frihandelsaftale

Et vigtigt element i planen bliver at mobilisere finansiering til investeringer fra EU’s side. Ambitionen om på længere sigt at skabe én stor frihandelsaftale mellem Afrika og EU er af stor interesse for dansk søfart. Ni procent af danske rederiers eksport går nemlig til Afrika.

 

- Afrika er ekstremt vigtigt for danske rederier, som i stor stil allerede er i markedet der. Her ligger et stort potentiale for yderligere vækst gennem handel og investeringer EU og Afrika imellem. Vi oplever desværre også en række eksempler på, at barrierer for markedsadgang skyder op i en række afrikanske lande, så det er afgørende for os, at EU kan tale med vægt til vores afrikanske partnere på vegne af de europæiske rederier. det skal EU være endnu bedre til end i dag, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Danske Rederier fremhæver også kommisionsformandens løfte om forstærket fokus på klima-indsatsen og gennemførelsen af Storbritanniens udtræden af EU (Brexit) i god ro og orden.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

91 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com