Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Eurocargo til Skare Meat

Søgeord:

25. august 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2312 gange

Læses i øjeblikket af:

1

LKJ Biler i Vejen valgt som leverandør af ny Iveco Eurocargo-lastvogn til Skare Meat Packers K/S.

LKJ Biler i Vejen valgt som leverandør af ny Iveco Eurocargo-lastvogn til Skare Meat Packers K/S.



Det var ønsket om en lokal leverandør, som man har gode relationer til, der fik Skare Meat Packers K/S i Vejen til at købe en ny distributionslastvogn hos LKJ Biler i Vejen.

 

Der er tale om en Iveco Eurocargo ML120EL19 med Euro6-motor.

 

Bilen er opbygget med kølekasse fra LJ Handel, så det opskårne og pakkede oksekød kan leveres i en ubrudt kølekæde frem til kunderne.

 

Ud over at være lokal, har LKJ Biler gennem en årrække haft forbindelser til Skare. De gode forbindelser spillede også ind, da LKJ Biler blev valgt som leverandør.

 

Per Bromerholm forklarer, at den nye Iveco EuroCargo, der er dekoreret hos Ladelund Skilte i Vejen, nok ikke får lov til at køre alene, selvom der er tre chauffører koblet på bilen, så den kan køre i to-holdsskift.

- Vi har planer om at investere i tre-fire stykker mere inden for det næste års tid, siger han og forklarer, at den nye distributionsbil kører efter et nøje planlagt skema for at kunne udnytte kapaciteten bedst muligt - og levere til kunderne til aftalt tid.

 

- Vi havde en arbejdsgruppe på tre til at planlægge kørslen, inden vi tog bilen i brug, forklarer den tekniske chef.

 

Han peger på, at god distribution ikke blot leveres ved at sende bilen ud at køre med varerne. Det kræver planlægning og en god dialog med modtagerne af varerne.

 

Per Bromerholm fremhæver også, at selvom bilen er ny og som udgangspunkt skal kunne køre problemfrit, er der taget højde for eventuelle driftsforstyrrelse med en 24-timers hotline til LKJ Biler. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com