Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Få tjekket forsikringerne

Søgeord:

23. november 2016  |  

Læst i alt:

2262 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Speditører opruster på forsikringsområdet.

Fremover kan medlemsvirksomheder under Danske Speditører gennem deres brancheforening få et 360 graders forsikringstjek.

 

Medlemsvirksomhederne tilbydes hjælp til at få set deres forsikringer igennem. Efterfølgende kan brancheforeningens nye samarbejdspartner på forsikringsområdet tilbyde at bistå med at få justeret medlemsvirksomhedernes forsikringer derefter.

Direktør Martin Aabak fra Danske Speditører fortæller, at det nye samarbejde med Curatio Forsikringsservice betyder, at alle medlemsvirksomhederne kan få besøg af en specialist, som er ekspert i at rådgive og servicere virksomheder.

 

- Specialisten vil i samarbejde med medlemsvirksomheden finde frem til, hvilke behov og ønsker virksomheden har og handle derefter. Vi har indrettet vores nye tilbud sådan, at selv de største virksomheder i vores medlemskreds får fordele ved at være med. Ideen bag er, at jo flere medlemmer, som bakker op, des bedre fordele kan der opnås, fortæller Martin Aabak.

Det nye forsikringskoncept går under navnet ”Speditørernes Forsikringsservice”. Det hviler på den helt afgørende forudsætning, at forsikringstagers forretningsområde er gennemanalyseret, og at det potentielle ansvar er korrekt afdækket som forudsætning for, at den rigtige forsikringsdækning kan tegnes.

 

Niels Ringling, der er manden bag Curatio Forsikringsservice, fortæller, at det er vigtigt, at man ikke kun har den rigtige dækning, men også det rigtige serviceniveau, når det gælder administration og daglige henvendelser.

 

- Når skaden er sket, skal der følges professionelt op på både skadesbehandling og på procedurer i forbindelse med udbetaling eller i værste fald det modsatte. Der skal også tages hånd om både forsikringstager og skadelidte. Det sørger vi for sker både hurtigt og professionelt, siger Niels Ringling.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com