Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fælles spilleregler på dagsordenen

29. september 2016  |  

Skibsfartsseminar i Washington.

To stolte søfartsnationer, mødes i Washington i disse dage. Det danske handelsfremstød med Kronprinsparret i spidsen rummer også et markant maritimt spor med konferencer og møder mellem erhverv og myndigheder fra de to søfartsnationer.

 

Som en del af besøget blev der onsdag afholdt det såkaldte US/CSG-dialogmøde, som er et møde mellem de amerikanske myndigheder og medlemmerne af forummet CSG, der tæller 18 betydende skibsfartnationer, herunder Danmark som har formandskabet.

 

Mødet, der afvikles hvert andet år, er en god platform for drøftelser om aktuelle udfordringer for den internationale maritime industri, understregede HKH Kronprins Frederik i sin åbning af dialogmødet i Washington:

 

-Fælles spilleregler for alle er en nødvendighed for, at virksomheder kan lykkedes med det, de gør bedst. Derfor er jeg glad for, at så mange nationale myndigheder og den internationale industri er samlet her i dag for at drøfte fremtidens udfordringer og løsninger, lød det fra Kronprinsen.

Den danske erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var ligeledes blandt de indledende talere til onsdagens dialogmøde – og håndhævelse af de internationale miljøregulativer er noget, som ligger den danske minister på sinde.

 

-Som minister ser jeg det som en meget vigtig opgave for politikere og myndigheder at sørge for, at overgangen til en mere bæredygtig søfart foregår så gnidningsfrit som muligt. Derudover er vi nødt til at sikre en effektiv håndhævelse, lød det fra erhvervs- og vækstministeren.

 

Op imod 90 deltagere var på plads til gårsdagens møde i Washington, hvor højtstående repræsentanter fra bl.a. US Maritime Administration, US Coast Guard og US State Department var mødt op for at give deres besyv med i den maritime dialog med den internationale industri.

-US/CSG-mødet giver os en god mulighed for at drøfte nogle af de udfordringer som dansk skibsfart oplever på det amerikanske marked, eksempelvis godkendelse af udstyr til rensning af ballastvand, eller amerikanske sanktioner som påvirker dansk søfart på internationale markeder. Dialogen giver os samtidig også en uvurderlig indsigt i forholdene på vores næststørste marked og verdens største forbrugerøkonomi,” siger Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

477 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com