Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færdselsstyrelsens nye chauffør

29. december 2015  |  

Af Anders Per Gajhede

Ny direktør til Ribe-afdelingen.

Med regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser deles Trafik- og Byggestyrelsen op i Færdselsstyrelsen, der får hjemsted i Ribe, og Trafik- og Byggestyrelsen i København.

 

Til at stå for opbygningen af den nye styrelse i Ribe er 38-årige Stefan Søsted ansat som administrerende direktør, oplyser Transport- og Bygningsministeriet i en skriftlig meddelelse.
 
Søsted kommer fra en stilling som vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, og han tiltræder sin nye stilling 1. februar 2016 – blot få dage inden Færdselsstyrelsen officielt åbner.
 
Transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt:
 
- Jeg er meget tilfreds med, at etablering af den ny færdselsstyrelse så hurtigt tager form, og jeg har med glæde noteret mig den store interesse, der er for at søge job i den ny styrelse i Ribe. Ansættelse af en ny direktør er et meget vigtigt skridt i opbygningen af en ny, slagkraftig og effektiv styrelse. Styrelsens helt centrale opgaver er at bidrage til sikkerhed i trafikken, og styrelsen er en vigtig medspiller, når vi taler om at understøtte de virksomheder, der arbejder inden for vejtransport. Dermed kan Færdselsstyrelsen bidrage til vækst og beskæftigelse, siger Hans Christian Schmidt.
 
Færdselsstyrelsen i Ribe får cirka 70 medarbejdere.

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1471 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com