Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færinger etablerer sig i Hirtshals

Søgeord:

1. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1785 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Smyril Line går i jorden ved Nordsøterminalen.

Det færøske rederi Smyril Line har i samarbejde med entreprenørselskabet HMU påbegyndt konstruktionen af en 3.350 kvadratmeter stor administrations- og lagerbygning ved Hirtshals Havns nye landudvidelse Nordsøterminalen.

 

Bygningen er den første større af sin slags ved landudvidelsen og er placeret tæt på Containerkajen, hvor tre af Smyril Lines skibe anløber havnen ugentligt.

 

Byggeriet omfatter en administrationsbygning på 600 kvadratmeter, en 2.700 kvadratmeter stor lagerbygning og et terminalkontor på 50 kvadratmeter.

 

Nye medarbejdere

Carsten Kjær, direktør i Smyril Line Cargo:

 

- Hos Smyril Line ser vi meget frem mod at udvikle vores aktiviteter og herunder at styrke vores position gennem etableringen på Hirtshals Havn. Placeringen og udformning af bygningen tager udgangspunkt i en effektiv og hurtig operation i forbindelse med håndteringen af godset på vores skibe og servicering af både vores cargo- og passagerkunder, siger direktøren og fortsætter:

- Nu hvor byggeriet er gået i gang, har vi allerede taget fat på den næste udfordring, nemlig at skaffe nye, kvalificerede medarbejdere til de daglige operationer og opgaver i terminalen. Vi skal til at opbygge en ny og velfungerende organisation her i Hirtshals, og dermed står vi overfor en meget spændende opgave over de næste par år, lyder det fra Carsten Kjær.

 

Byggeriet blev sat i gang i februar og planlægges færdigt i efteråret 2018, hvor Smyril Line tager de nye rammer i brug som udgangspunkt for servicering af rederiets kunder og skibe.

 

Inden for de seneste år har Smyril Line styrket sin position i Nordatlanten, og rederiet har tilsvarende skabt en væsentlig vækst i godstrafikken med rederiets fire skibe. Smyril Lines flåde består foruden færgen M/S "Norrøna" af de to ro/ro- og sideportskibe M/S "Hvitanes" og M/S "Eystnes", der besejler ruter mellem Tórshavn, Hirtshals og Skt. Petersborg. Det seneste skridt i Smyril Lines vækststrategi var i 2017 etableringen af cargoruten mellem Færøerne, Island og Rotterdam i Holland, der besejles med ro/ro-skibet M/S "Mykines".

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com