Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færre spor på Køge Bugt Motorvejen

5. august 2016  |  

Nedrivning giver trafikproblemer.

I weekenden fra fredag aften den 12. august til mandag morgen den 15. august rives broen, der i dag fører Lyngvej over Køge Bugt Motorvejen ned.

 

Forinden er trafikken på Lyngvej flyttet over på den nyetablerede bro. Det sker den 9.-10. august. Samtidig vil man gøre klar til at trafikken på motorvejen kan flyttes over i de modkørende spor.

 

Når broen skal rives ned, sker det ved en halvdel ad gangen. Vejdirektoratets entreprenør starter med at rive broens højre side ned, dvs. brodelen over den sydgående trafik. Derefter er det den venstre side over den nordgående retning.

 

Nedrivningen har følgende konsekvenser for trafikken:

Fredag-lørdag

•Tilkørselsrampen ved Lyngvej mod syd lukker. Trafikanter henvises i stedet til ved Egedesvej.

•Bilisterne i begge retninger deles om pladsen på motorvejen ved broen. Fra fredag kl. 19.00 vil der derfor kun være et enkelt spor i hver retning. Der vil desuden lokalt være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

•Lørdag morgen kl. 8 genåbnes motorvejen i to kørespor i hver retning. Ligeledes åbnes tilkørselsrampen mod syd ved Lyngvej igen.

 

Lørdag-mandag

•I løbet af lørdag-søndag nedrives brodelen over de norgående spor. Der vil være to spor i hver retning ved broen i hele arbejdsperioden.

•Nedrivning forventes afsluttet sent søndag aften. Senest i løbet af natten til mandag vil der igen være åben i tre spor i hver retning.

Vejdirektoratet forsøger at blive hurtigst muligt færdig, men i arbejdsperioden må trafikanterne forvente længere rejsetid på Køge Bugt Motorvejen end normalt.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

623 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com