Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Færre ulykker med lastbiler

15. marts 2016  |  

Antallet af dræbte er faldet markant.

Der er længere og længere mellem, at lastbiler bliver involveret i færdselsulykker. Antallet af ulykker med lastbiler involveret er faldet næsten uafbrudt siden 2005, og udviklingen fortsætter. Samme tendens ses for antallet af dræbte i ulykker med lastbiler involveret.

 

Det oplyser arbejdsgiverorganisationen ATL. På baggrund af tal fra Vejdirektoratet.

 

Færdselssikkerhedskommissionen udgav i 2013 en national handlingsplan med overskriften ”Hver ulykke er én for meget – et fælles ansvar”. Handlingsplanen pegede på, at offentlige og private aktører tilsammen har et ansvar for at sikre trafikanterne bedst muligt. Hvis man skal tro tallene, tager lastbilchaufførerne deres del af ansvaret.

 

Antallet af ulykker med lastbiler eller sættevognstrækkere involveret er faldet fra 392 i 2005 til 147 i 2014, fremgår det af tal fra Vejdirektoratet.

 

Der er sket et generelt fald i antallet af ulykker med personskade, men antallet af ulykker med lastbiler eller sættevognstrækkere involveret er faldet mere, end antallet af ulykker generelt.

Færre dræbte i ulykker med lastbiler

I takt med, at antallet af ulykker er faldet, er der også sket et fald i antallet af dræbte i ulykker med lastbiler eller sættevognstrækkere involveret. Antallet af dræbte er faldet fra 79 i 2005 til 23 i 2014.

 

Direktør i ATL, Lars William Wesch, glæder sig over udviklingen.

 

- Det er overordentligt positivt, at antallet af ulykker falder. Det tyder på, at der blandt vognmændene er fokus på sikker kørsel. Samtidig skyder det en pil igennem de myter, der har huseret om, at det er en branche præget af ulykker. Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at minimere antallet af ulykker, så der på sigt er endnu færre, der mister livet i trafikken, siger han.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

957 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com