Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

FDL: Ny skatteminister skal sikre vognmænd og chauffører fair behandling

Søgeord:

2. september 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2318 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Under overskriften ”Kom ind i kampen, Benny” opfordrer foreningen Frie danske Lastbilvognmænd (FDL) den nye skatteminister Benny Engelbrecht (S) ”til at træde i karakter”.

Under overskriften ”Kom ind i kampen, Benny” opfordrer foreningen Frie danske Lastbilvognmænd (FDL) den nye skatteminister Benny Engelbrecht (S) ”til at træde i karakter”.



FDL’s redaktør Preben Skjøth skriver blandt andet således i foreningens aktuelle nyhedsbrev:

 

- Der er efterhånden sagt og skrevet meget om den negative forskelsbehandling, som danske chauffører og selvkørende vognmænd er udsat for i forbindelse med bl.a. udefradrag. Det virker som om, politikerne på Christiansborg overhovedet ikke fatter, hvordan tingene foregår i virkelighedens verden. For hvorfor stiller man ellers et så vigtigt erhverv som vognmands-branchen ringere, end tilfældet er med eksempelvis håndværkere? Det er nærliggende at antage, at man på Christiansborg ikke tænker på, at rigtigt mange selvkørende vognmænd og endnu flere chauffører, er tvunget til at overnatte i bilerne. I forvejen stavnsbindes danske chauffører 120 timer for at tjene en almindelig ugeløn. Derfor opfordrer FDL den ny skatteminister Benny Engelbrecht til at træde i karakter.

Fjern loft på udefradrag

FDL´s kontorleder Jens Groot udtaler samtidigt:

 

- Politikerne og SKAT beskærer udefradraget med et årligt loft, selv om udefradraget burde være en form for kompensation for ikke at kunne leve et normalt socialt liv.

 

Jens Groot vurderer, at det nuværende loft på udefradrag skal fjernes, ”fordi det i bund og grund er diskriminerende”.

 

FDL mener således, at chauffører, der opfylder betingelserne for at kunne benytte et skatteteknisk udefradrag, skal have fuld ret til at gøre det uden loft og som kompensation for at være stavnsbundet til lastbilen 24 timer i døgnet.

/cw
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com