Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Femern-projekt vil sløjfe motorvej til Rødby Færgehavn

Søgeord:

25. september 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2266 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Færgerederiet Scandlines mener Femern A/S planer om, at omdanne de sidste fem kilometer motorvej inden Rødby Færgehavn til landevej, er kommerciel chikane.

Færgerederiet Scandlines mener Femern A/S planer om, at omdanne de sidste fem kilometer motorvej inden Rødby Færgehavn til landevej, er kommerciel chikane.



For første gang i Danmarkshistorien står et stykke dansk motorvej til nedlægning. Det er det statsejede tunnelselskab Femern A/S, der står for anlægget af den faste forbindelse under Femern Bælt, planlægger at nedgradere de sidste fem kilometer motorvej på E47 inden Rødby Færgehavn til almindelig landevej.

 

Det skal ske i forbindelse med anlægget af en ny motorvejsstrækning til Femerntunnelen, der ”går i land” øst for Rødby Færgehavn.

 

Planerne vækker vrede i færgerederiet Scandlines, der driver ruten Rødby-Puttgarten, som bliver en direkte konkurrent til Femern-tunnelforbindelsen.

 

Det skriver dagbladet Børsen.

 

- Det er, som at lade ulven vogte får, at lade vores værste konkurrent planlægge de fremtidige adgangsveje til Rødby Færgehavn, siger Scandlines adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen til Børsen.

Han betegner Femern A/S planer, som et kommercielt kvælningsforsøg og menter tunnelselskabet misbruger sin magt, når man ligger op til en kraftig nedgradering af infrastrukturen i færgeselskabets umiddelbare bagland.

 

Scandlines har angiveligt protesteret voldsomt mod planer i det høringssvar, som rederiet har indsendt i forbindelse med VVM-undersøgelsen for Femern-forbindelsens landindfrastruktur.

Femern-direktør afviser

Femern A/S har reageret på anklagerne i en pressemeddelelse, hvor selskabets adm. direktør Claus F. Baunkjær, afviser kritikken.

 

- Femern A/S udøver naturligvis ikke magtmisbrug. Som statsejet selskab er vores rolle og opgave klart defineret i lovgivningen og i de forskellige retningslinjer for vores arbejde, siger Baunkjær.

 

- Vi følger alle retningslinjer i en nøje reguleret proces, og VVM-processen kører naturligvis helt efter reglerne. Både Folketinget og offentligheden får fuld indsigt i alt. Vi lægger alting åbent frem, og det er Folketinget, der i sidste ende prioriterer og træffer de endelige valg om etablering af Femern Bælt forbindelsen og de tilhørende landanlæg.

Femern-direktøren henviser til en undersøgelse fra EU, der har fremhævet netop Femern-projektets kommunikation til interessenter som et forbillede.

 

- I den netop overståede VVM-høring har Scandlines afleveret et omfattende høringssvar til Transportministeriet. Det er naturligt, at Scandlines viser stor interesse for sagen, og vi vil nu gennemgå deres høringssvar grundigt på lige fod med de øvrige høringssvar, vi har modtaget. Resultatet vil blive forelagt for Transportministeriet, så det kan indgå i deres samlede afrapportering til Folketinget i god tid forud for den kommende anlægslov, siger Claus F. Baunkjær, der slutter:

 

- Vi accepterer, at man af forskellige grunde kan være uenig med os og mene, at Folketinget i sidste ende skal gennemføre andre løsninger end dem, vi anbefaler. Men påstanden om, at vi udøver magtmisbrug giver ikke mening.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com