Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Femern-tunnel øger Københavns Lufthavns opland

17. april 2018  |  

Af Redaktionen

Femern-forbindelsen vil styrker Københavns Lufthavns luftfragtsforretning.

Når Femern-tunnelen åbner i 2028, kan man rejse væsentligt hurtigere mellem Østdanmark og Tyskland. Den 18 kilometer lange sænketunnel vil være verdens længste, og gøre det muligt at krydse Femern Bælt på bare 10 minutter i bil og 7 minutter i tog.

 

Én af de virksomheder, der glæder sig mest til tunnelen åbner, er Københavns Lufthavn, som forventer, at forbindelsen vil give lufthavnen et større opland og yderligere styrke konkurrencekraften.

Det skriver Femern A/S.

 

- De to forrige forbindelser over Storebælt og Øresund har gjort Danmark rigere og bedre forbundet, og det har vi i høj grad mærket i Københavns Lufthavn. Vi tror, at vores rolle som Nordeuropas vigtigste lufthavn vil blive yderligere styrket, når Femern-forbindelsen åbner, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn lancerede i 2014 en ambitiøs udbygningsplan, der skal cementere lufthavnens rolle som én af Nordeuropas vigtigste lufthavne med et årligt passagerantal på 40 mio.

Fordobler luftfragtskapaciteten

Som led i vækstplanerne åbner lufthavnen til sommer et 300.000 m2 stort erhvervsområde, der skal fordoble luftfragtkapaciteten fra 500.000 tons til 1.000.000 tons om året. Det er især øget luftfragt, som Peter Krogsgaard ser som én af de vigtigste gevinster ved Femern-forbindelsen.

 

- Luftfragt er en vigtig del af vores forretning, og noget vi bruger rigtig mange kræfter på at udvikle. De fleste af vores passagerer bemærker det ikke, men mængden af gods, vi kan tiltrække har meget stor betydning for, hvilke almindelige passagerruter vi kan tiltrække, siger Peter Krogsgaard.

 

Luftfragt gør det mere attraktivt for luftfartselskaberne at flyve de lange, interkontinentale ruter, fordi godset gør det rentabelt at flyve langt – også med færre passagerer. For luftfartselskaberne kan luftfragt udgøre omkring 10-20 procent af omsætningen på en flyvning.

 

Langt størstedelen af verdens gods fragtes med skib, tog og lastbiler, men værdien af luftfragten er typisk meget høj.

Høj værdi

Målt på volumen udgør luftfragt kun omkring én procent af eksporten, men omkring 30-35 procent af værdien.

 

Det er typisk dyre varer som medicin, maskindele, der bliver transporteret som såkaldt "belly cargo" – altså fragt der ligger i flyets "mave" - men også fødevarer, blomster, skind og tøj bliver ofte fragtet med fly.

 

- Denne type varer er én af grundene til, at man fra København kan flyve direkte til 36 interkontinentale destinationer, uden at skulle skifte fly. Vi er i forvejen Skandinaviens passagerhub. Nu vil vi have den samme position som fragthub, og Femern-forbindelsen giver os meget stærke kort på hånden i konkurrencen, siger Peter Krogsgaard.

 

Det er blandt andet e-handels-virksomheder, der har brug for en optimal infrastruktur, som Københavns Lufthavn vil forsøge at tiltrække med den nye Airport Business Park.

Øresunds-forbindelsen gjorde Københavns Lufthavn til den foretrukne lufthavn for Sydsverige. Hos Københavns Lufthavn forventer man, at Femern-forbindelsen vil gøre det muligt at erobre markedsandel fra Nordtyskland også.

- Femern-forbindelsen vil styrke vores position over for andre fragtlufthavne i Europa. Når man ikke længere skal bruge en time på færgen, så ændrer hele landkortet sig jo. For mange nordtyske virksomheder vil det med Femern-tunnelen bedre kunne betale sig at sende deres varer til Københavns Lufthavn, der jo ligger lige ud til motorvejen, siger Peter Krogsgaard.

 

Han peger på, at der for mange virksomheder i Nordtyskland vil være kortere til København end til de konkurrerende fragtlufthavne i Bruxelles, Leipzig og München.

 

Femern-forbindelsen skal efter planen åbne i 2028.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

441 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com