Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ferie giver kø-dannelser

3. oktober 2016  |  

Ferie giver kø-dannelser

Uge 42 bliver der dage med spidsbelastninger.

Uge 42 holder alle skoler i Danmark efterårsferie. Det betyder sædvanligvis flere biler mod feriedestinationer samt til og fra familievenlige events og forlystelser. Og det er særligt fredagen inden og på de to lørdage, at trafikken på vejene bliver meget tæt.

 

På hverdagene i uge 42 vil der nemlig være god plads på vejene og dermed kortere rejsetid i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden.

 

Udrejsetrafik og myldretider

Ferietrafikken starter allerede om eftermiddagen fredag den 14. oktober.

 

Her møder den første ferietrafik myldretidstrafikken, og det vil kunne mærkes på de store veje på vej ud af de større byer. I sær på Køge Bugt Motorvejen kan trafikanterne forvente kødannelser i tidsrummet mellem ca. kl. 14:00 og 19:00 i retning ud af København.

Lørdag den 15. oktober er efterårsferiens store udrejsedag, som især vil kunne mærkes på vejene i dagstimerne.

 

Trafikken vil primært bevæge sig fra hovedstadsområdet og vestpå over Sjælland og Fyn. Også i Jylland vil der være tæt trafik sydpå ad E45 mod den tyske grænse samt på E20 Esbjergmotorvejen mod den jyske vestkyst. Da lørdag ofte er skiftedag i sommerhusene, vil der også traditionen tro være meget tæt trafik i dagtimerne i og omkring de mange sommerhusområder i landet.

Hjemrejsetrafik

I slutningen af uge 42 er billedet omvendt. De mange biler vil køre i retningen fra Jylland mod hovedstaden, samt nord på fra henholdsvis den tyske grænse i Sønderjylland og fra færgeforbindelserne på Lolland-Falster.

 

Lørdag den 22. oktober bliver den travleste hjemrejsedag. Og søndag den 23. oktober i tidsrummet 13:00 – 19:00 forventer vi tæt trafik i nordgående retning fra de tyske grænseområder.

 

Grænsekontrol kan give kødannelser

På hjemrejsedagene lørdag den 22. oktober og søndag den 23. oktober er der risiko for kødannelser ved den dansk-tyske grænse for de feriebilister, som skal over grænsen mod Danmark.

 

Den forventning baseres på erfaringerne fra sommerferiens hjemrejsedage, hvor der registreredes op mod 4-5 kilometers kødannelser mod den danske grænse, hvilket gav 20-30 minutters ekstra rejsetid for trafikanterne. Det forventes også i efterårsferien og anbefalingen er derfor, at man så vidt muligt planlægger sin hjemrejse over grænsen uden for de mest belastede tidspunkter.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

629 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com