Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Festuge åbner lukket havn

27. august 2015  |  

Besøgende kan se ”hemmelighederne”.

 

Når du siger Aarhus Festuge, siger du også Åben Havn. Efterhånden er det nemlig blevet en tradition, at hele Aarhus havn inviterer byens borgere til et Åben Havn-arrangement den første lørdag i festugen.

 

Kig på dig selv. På dit tøj, dine sko, din taske, dit ur, din telefon. Med meget stor sandsynlighed er alle disse genstande sejlet fra fjerne destinationer til Aarhus havn i tætpakkede containere, der er trukket på land med nogle af verdens største containerkraner.

Lørdag kl. 11 - 15

Aarhus Havn er ikke alene Danmarks største containerhavn, men også landets største bulkhavn (korn og foderstoffer, sten, grus mv.). Til hverdag er der heftig aktivitet, og containerhavnen, bulkhavnen og oliehavnen er lukkede områder, fordi sikkerhed er et helt afgørende parameter. Men én dag om året åbner havnen sig og inviterer byens borgere og andre interesserede indenfor til et gratis Åben Havn-arrangement, som i år finder sted d. 29. august 2015, kl. 11 – 15.

 

Et omfattende katalog af begivenheder tæller blandt andet muligheden for at besøge Maersks terrorsikrede containerterminal, se Brandvæsenet demonstrere redningsøvelser på vandet og opleve, at SKAT går ombord på et skib med deres narkohund for at lede efter forbudte stoffer. Der er desuden guidede busture, havnerundfart og mulighed for at få mættet sanserne hos flere af havnens virksomheder, der inviterer indenfor til lege, konkurrencer og smagsprøver.

7. år i træk

Ifølge kundechef Nicolai Krøyer er det syvende år i træk, at Aarhus Havn i samarbejde med en række af havnens virksomheder byder byens borgere velkommen på havnen.

 

- I den periode er der sket store forandringer på havnen – både på erhvervshavnen og på de bynære havnearealer. Men det har også betydet, at borgerne er kommet tættere på i hverdagen. Mange bor, arbejder eller studerer tæt på havnen, ligesom andre nu har deres gang på DOKK 1. Det betyder en øget interesse for, hvad der egentlig foregår på erhvervshavnen, som er i drift 24/7 – 365 dage om året, fortæller Nicolai Krøyer.

 

Han forventer derfor, at Åben Havn-arrangementet igen i år sætter rekord, og at det således betyder, at vi når godt over de 6.000 deltagere i løbet af lørdagen. På facebook.com/aabenhavn2015 kan man se de forskellige aktiviteter.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

768 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com