Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fighter Pokalen uddeles igen i år

Søgeord:

10. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2262 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Energiselskabet OK a.m.b.a uddeler for tredje år i træk årets Fighter Pokal til en lille eller mellemstor virksomhed, som har fightet sig gennem krisen.

Energiselskabet OK a.m.b.a uddeler for tredje år i træk årets Fighter Pokal til en lille eller mellemstor virksomhed, som har fightet sig gennem krisen.



Med prisen følger en check på 100.000 kr. øremærket et arrangement for alle medarbejdere i virksomheden. Små og mellemstore virksomheder kan nu tilmelde sig konkurrencen nu på www.fighterpokalen.dk.

 

-Stort set alle virksomheder har mærket krisen i en eller anden grad, og for mange har den haft en fatal konsekvens. Men der er også mange virksomheder, som har brugt krisen til at tænke nyt, til at være innovative, og det vil vi gerne anerkende, udtaler OK’s adm. direktør Jørgen Wisborg, som er en del af det dommerpanel, der skal nominere finalisterne.

Fighter Pokalen er ikke branchebestemt, men tilfalder den virksomhed, der med fightervilje og masser af hårdt arbejde, enten har styrket sin position, eller er i fuld gang med at fighte sig til en stærk position i fremtiden.

 

Stærkt dommerpanelUd af de deltagende SMV’er bliver tre nomineret og kommer med i en fælles afstemning. De tre bliver udvalgt af et yderst kompetent dommerpanel. Som ny i panelet i år sidder Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv. Derudover er dommerne Bendt Bendtsen, tidligere Økonomi- og Erhvervsminister og nu medlem af Europa Parlamentet, Lars Larsen, stifter og ejer af JYSK, Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør i det danske industrikonglomerat Schouw & Co og Jørgen Wisborg, adm. direktør i ernergiselskabet OK. De fire sidstnævnte sad også i panelet under sidste års uddeling af Fighter Pokalen.

Når de tre finaledeltagere er valgt, bliver de præsenteret på Fighter Pokalens hjemmeside, og herefter kan alle stemme på www.fighterpokalen.dk, hvem der skal kåres som årets Fighter og have overrakt checken på 100.000 kr.

 

Der bliver åbnet for tilmeldinger på www.fighterpokalen.dk i uge 24, og man kan tilmelde sig frem til 8. september 2013. Man skal blot fortælle sin virksomheds fighterhistorie og sende den ind via formularen på hjemmesiden. Her er der også flere informationer om prisen og sidste års vindere. I 2011 vandt Lund Byggefirma A/S, og sidste år løb Amanda Seafoods A/S med titlen som årets Fighter.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com