Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fire fynske vognmænd køber ERA-Transport

24. februar 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Driften fortsætter fra samme adresse.

Fire fynske transportvirksomheder har købt samtlige aktier i ERA-Transport A/S i Odense, der er ejet af søskendeparret Inge Merete Koch og Jørgen Rasmussen. De to har i over 30 år drevet familievirksomheden, der har været i familiens eje i over 65 år.

 

Den æra sluttede i går 23. februar, da det blev offentliggjort at de fire fynske transportvirksomheder Peter Danielsen Transport A/S, Bruun & Nielsen A/S, Alex Andersen Ølund A/S og Poul Schou A/S overtog alle aktier i ERA-Transport A/S.

 

Salget sker som led i et naturligt generationsskifte, og ifølge en skriftlig meddelelse vil de fire nye ejere fortsætte driften fra ERA-Transport A/S’ adresse på C. F. Tietgens Boulevard 18 i Odense SØ med den nuværende stab af medarbejdere og direktion bag rattet.

Ifølge Inge Merete Koch og Jørgen Rasmussen er de glade for at kunne aflevere nøglerne til deres livsværk til de fire fynske vognmænd, således at kunderne fortsat får den gode service, og at arbejdspladsen beholdes i Odense.

 

De fire nye ejere har tilsammen flere end 500 biler på vejene hver dag, beskæftiger mere end 700 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. om året.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1851 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com