Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fitness til hjernen

Søgeord:

23. februar 2016  |  

Læst i alt:

1094 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Fragtmænd giver medarbejdere udfordringer.

Under sloganet ”Danmarks stærkeste medarbejdere” lancerer transportvirksomheden Danske Fragtmænd en såkaldt Moduluddannelse.

 

I morgen - den 24. februar klokken 10.00, 14.00 og 18.00 - vil medarbejdere i Logistikparken i Aarhus blive de første, der får mulighed for at få afklaret deres færdigheder. I februar, marts og april vil virksomheden landet over tale med mere end 700 medarbejdere. De, der har behov, får tilbudt uddannelsesmoduler i dansk og matematik på VUC for at lette hverdagen på arbejdet og hjemme.

 

- Danske Fragtmænd har dygtige og veltrænede medarbejdere, der kan tage fat, når godset skal sorteres og lastes. Fremover stiller omverdenen også krav til, at vi har veltrænede hoveder. Digitale manualer, infoskærme og smartphones betyder færre mundtlige beskeder og flere skriftlige - såvel på arbejde som i fritiden. Derfor tilbyder vi Moduluddannelsen som en slags fitness for hjernen, udtaler HR-direktør i Danske Fragtmænd, Peter Jepsen.

Bygger på brancheerfaring

Projektet bliver lanceret på baggrund af erfaringer fra transportbranchen. 3F, arbejdsgiverforeningen ATL, og Transportens Udviklingsfond har haft kontakt med mere end 200 fragtvirksomheder, og deres erfaring viser, at op mod halvdelen af medarbejderne kan have vanskeligheder med basale færdigheder. Projektchef i Transportens Udviklingsfond, Magnus Købke, mener, at der er behov for et uddannelsesløft.

 

- Lager- og terminalmedarbejdere skal i dag læse og forstå en del information på skrift og foretage beregninger på jobbet. Det kan være instruktioner, kvalitetsmål og andet. Der kan også være ting, man skal skrive til den næste på vagten og afvigelsesrapporter. Dertil kommer, at medarbejdere med gode basisfærdigheder også får mere mod på og udbytte af efteruddannelse, forklarer han.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com