Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye forretningsmuligheder med fast Femern-forbindelse

Søgeord:

4. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2263 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den kommende Femern Bælt tunnel vil både skabe nye muligheder for forretningslivet og nye arbejdspladser. Det mener et stort flertal i både Danmark og Nordtyskland ifølge en ny meningsmåling fra Epinion.

Den kommende Femern Bælt tunnel vil både skabe nye muligheder for forretningslivet og nye arbejdspladser. Det mener et stort flertal i både Danmark og Nordtyskland ifølge en ny meningsmåling fra Epinion.



I begge lande mener tre ud af fire, at en fast forbindelse vil give virksomhederne gode forretningsmuligheder for Danmark og Tyskland.

 

Især i Tyskland har stigningen i de positive forventninger været tydelig i de senere år. For fem år siden var 56 pct. af tyskerne enige i, at den faste forbindelse vil give nye forretningsmuligheder, mens andelen i 2014 er oppe på 75 pct. Det er det samme som i Danmark, hvor forventningerne har ligget på et forholdsvis højt niveau i alle årene, siden målingerne begyndte i 2009.

Også når det gælder befolkningernes holdning til spørgsmålet om Femern tunnelens indvirkning på antallet af arbejdspladser i regionen ses en stigende tendens i begge lande.

 

79 pct. af danskerne mener, at den faste forbindelse vil give flere arbejdspladser – i 2009 var andelen på 67 pct. I Tyskland mener 65 pct. af befolkningen at der vil komme flere arbejdspladser med en fast forbindelse – i 2009 var andelen 48 pct.

 

-Femern tunnelen skal styrke rammebetingelserne for vækst og jobskabelse i denne del af Europa - både under selve byggeriet og når forbindelsen tages i brug. Derfor er det opmuntrende, når befolkningerne i begge lande i stigende grad tror på de muligheder, som den faste forbindelse vitterlig vil give. Det er godt at der er store forventninger til vores projekt, siger administrerende direktør i Femern A/S, Claus F. Baunkjær.

Undersøgelsen blev udarbejdet af analysevirksomheden Epinion i perioden fra 1. marts til 30. marts 2014 på vegne af Femern A/S.

 

I begge lande er besvarelserne vægtet for at sikre en repræsentativ fordeling på køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund. Kun borgere over 18 år har indgået i undersøgelsen.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com