Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere store milepæle i 2016

24. april 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Søfartsstyrelsen udgiver årsrapport.

Søfartsstyrelsen har netop udgivet styrelsens årsrapport for 2016, hvori den skriver, at styrelsen i det forgangne år især har haft fokus på arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark, der inden længe skal komme med forslag til vækstinitiativer til det politiske Danmark.

 

Af øvrige store milepæle i 2016 nævner Søfartsstyrelsen digitalisering af skibscertifikater og synsrapporter, åbning af data som eksempelvis AIS data, vedtagelsen af lov om fysisk planlægning af de danske havområder samt fortsat kortere sagsbehandlingstider for optagelse i skibsregistrene og udstedelse af sønærings- og anerkendelsesbeviser.

 

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:

 

- I et nyt udfordrende år er vi kommet godt i mål med flere store projekter. Mange af projekterne rækker ind i de kommende år, hvor vi fortsat vil have fuldt fokus på digitalisering, vækst i Det Blå Danmark og sagsbehandlingstiderne, siger Andreas Nordseth.

Økonomisk kom Søfartsstyrelsen ud af 2016 med et overskud på 23,4 mio. kr. Overskuddet er primært opstået på baggrund af tilbageførte hensættelser i forbindelse med styrelsens flytning og miljøforpligtelse i Korsør på i alt 18,4 mio. kr. Derudover har styrelsen haft en større indtjening på sønærings- og anerkendelsesbeviser i 2017. Overskuddet bliver en del af styrelsens opsparing, som er omfattet af statens budgetloft, lyder det fra Søfartsstyrelsen.

 

I 2016 noterede de danske skibsregistre i øvrigt ikke vækst, men fastholdt tonnagen på 15,9 mio. bruttotons, lyder det.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

409 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com