Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere tankanlæg på motorvejene

22. september 2015  |  

Vejdirektoratet undersøger interessen.

Nu er der måske nye serviceanlæg med tankstationer på vej til de danske trafikanter. I den kommende tid vil Vejdirektoratet udbyde muligheden for etablering og drift af serviceanlæg på ni rastepladser over hele landet.

 

Serviceanlæggene skal ligge på motorvejsnettet i Midtjylland, Nordjylland og Nordvestsjælland.

 

Flere af dem vil blive anbragt på rastepladser ved motorveje, der er blevet anlagt eller udvidet inden for de senere år.

 

-Vores serviceanlæg med tankstationer udgør en væsentlig del af Vejdirektoratets service til trafikanterne, siger trafikdirektør Niels Tørsløv fra Vejdirektoratet.

 

-Det er yderst populære anlæg, der besøges af omkring 30 millioner mennesker om året. Og vi kigger hele tiden på muligheden for at udvide den service, som de tilbyder. Derfor har vi besluttet at undersøge, om der er interesse i branchen for at åbne nye serviceanlæg rundt omkring i landet.

Helt konkret vil det ske ved, at Vejdirektoratet nu indleder en såkaldt teknisk dialog med markedet for at få afklaret, om selskaber eller private koncessionshavere vil åbne serviceanlæg på de ni steder, hvor der nu gives mulighed for det.

 

Det er endnu ikke klart, hvilke typer serviceanlæg, der vil blive åbnet de ni steder, hvor der nu gives mulighed for det. Det afhænger af tilbagemeldingen fra branchen. Men udbuddet kommer potentielt til at omfatte tankanlæg til benzin, diesel, el, gas og brint samt drift af cafeteria/familierestaurant og minimarked.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

648 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com