Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Førerløse skibe til debat

7. juni 2017  |  

IMO skal bane vejen for autonome skibe.

Når IMO’s søsikkerhedskomité mødes i dag er fremtidens autonome skibe på dagsordenen. International regulering er et afgørende skridt, hvis autonome skibe skal udbredes i større skala, mener Danske Rederier.

 

Konkret foreslår Danmark og en række andre lande, at der skal laves en analyse af eksisterende regulering for at vurdere, hvad det kræver at tillade autonome skibe i international fart, samt hvordan IMO indarbejder autonomi i fremtidig regulering.

 

-Det er nødvendigt, at vi får taget hul på denne diskussion, så reguleringen ikke kommer til at spænde ben for udviklingen af ny teknologi. Det er det vigtigt at starte med en kortlægning, der identificerer hvilke regler, der kan blokere for at gøre skibene mere autonome. Og så skal vi sikre, at fremtidig regulering tager højde for den teknologiske udvikling, siger Morten Glamsø, chefkonsulent i Danske Rederier, der deltager i mødet.

Der findes flere grader af autonomi indenfor skibsfart, hvor førerløse skibe er den højeste grad. Der vil dog gå længe, inden dette for alvor bliver aktuelt, selvom skibene gradvis bliver mere autonome, vurderer Danske Rederier.

 

-Vi kommer til at følge denne udvikling de næste mange år. Der er fra politisk hold i Danmark stor opbakning til at fremme udviklingen og test af autonome skibe i nationalt farvand. Men hvis skibene også skal kunne operere autonomt i international fart, er det vigtigt at der bliver set på hvad gældende lovgivning tillader, og hvordan den evt. kan justeres. Hvis der er opbakning til det danske forslag, så er det altså kun første skridt på vejen, siger Morten Glamsø.

Af øvrige emner som er på dagsordenen under mødet i IMO’s Søsikkerhedskomité (MSC 98) kan bl.a. nævnes cybersikkerhed, pirateri, lækstabilitet for passagerskibe og Polarkoden.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

429 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com