Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Første Silkevej-tog til Antwerpen

17. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Fast godstog fra Kina til Belgien.

 

12. maj ankom det: Det første direkte Silkevej-godstog til havnen i Antwerpen.

 

Toget afgik fra havnen i kinesiske Tangshan 26. april og tilbragte således 16 dage på skinnerne.

 

Fra Tangshan kørte det via grænsen i Alashankou gennem Kasakhstan, Hviderusland, Polen og Tyskland, før det nåede slutdestinationen i den store belgiske havneby. En rejse på i alt 11.000 kilometer.

 

Kinesisk bane-samarbejde

Den direkte baneforbindelse mellem Kina og Antwerpen er et resultat af Kinas transnationale ”Belt & Road initiativ” (BRI), hvor det store land i østen vil genoplive de gamle handelsruter mellem Asien og Europa.

 

Servicen til Antwerpen er resultatet af et samarbejde mellem Tangshan by og havn, det statsejede kinesiske rederi Cosco Shipping Lines og Chinese Railways (CRCT).

Luc Arnouts, direktør for internationale netværk hos Antwerp Port Authority:

 

- Denne direkte togforbindelse putter os på BRI-kortet og vil yderligere styrke vores forbindelser med Kina. Vi har længe arbejdet på dette projekt, der repræsenterer en vigtig milepæl i vores handelsforhold med Kina, siger Luc Arnouts.

 

Toget var læsset med 34 containere med industrimaterialer. De blev losset i Euroports, der transporterer dem videre til en terminal for videre distribution ud i Europa.

 

Marc Van Peel, havnerådmand i Antwerpen:

 

- Kina er det fjerdestørste partnerland for Antwerpen med en årlig trafikvolumen på næsten 14 mio. tons gods. Antwerpen er ideelt placeret på både den maritime rute og baneruten mellem Europa og Kina, og vores havn er perfekt i stand til at fungere som omladningshavn for handel mellem Kina og Afrika via baneforbindelse, siger Marc Van Peel.

Den lokale kinesiske regering planlægger at drive et direkte tog til Antwerpen to gange om måneden, lyder det.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

353 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com