Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Første skridt til ny bro

Søgeord:

4. oktober 2016  |  

Læst i alt:

612 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kontrakten på højbroen over Roskilde Fjord er i hus

Vejdirektoratet har indgået kontrakt med et europæisk joint venture om milliardopgaven med at bygge en ny højbro og motortrafikvej over Roskilde Fjord syd for Frederikssund.

 

Kontraktunderskrivelsen er kulminationen på flere års arbejde med planlægningen af den kommende fjordforbindelse og starten på en ny og spændende etape af projektet. Joint venturet består af Rizzani de Eccher (Italien), Besix (Belgien) og Acciona Infraestructuras (Spanien), som alle er store og yderst erfarne entreprenørvirksomheder med bred international erfaring.

 

-Med dagens underskrifter af totalentreprisen er den nye bro godt på vej og det efter mange års ventetid. Det er til stor glæde for bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund SOV og de mange nuværende og fremtidige interessenter og brugere af broen, siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand i Fjordforbindelsen Frederikssund.

-Det er en stor dag på projektet og for Vejdirektoratet. Med underskrivelsen af totalentreprisen når vi endnu et delmål. Det vindende joint venture leverede det bedste bud både ud fra kvalitet og pris. Jeg ser frem til vores daglige samarbejde frem til broen står færdig til glæde for alle i regionen,” siger projektchef Henrik Vincentsen.

 

På nuværende tidspunkt lader det til, at de første aktiviteter med landmåling og geotekniske undersøgelser vil blive påbegyndt inden jul, men en egentlig etablering af byggeplads først vil foregå i starten af 2017.

 

De underskrivende parter Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet; Jens Holmboe, vejdirektør, Vejdirektoratet; Riccardo de Eccher, direktør i Rizzani de Eccher; Purificacion Torreblanca García, Roads, Bridges & Special Structures Unit Director i Acciona Intraestructuras og Jean Polet, General Manager Europe i Besix. (Foto: Vejdirektoratet)

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com