Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fokus på maritime talenter

17. november 2015  |  

Skal sikre kvalificeret og nødvendig arbejdskraft til blå vækst.

Mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft er en stopklods for udviklingen i de maritime erhverv i Nordjylland og søgningen til de maritimt rettede erhvervsuddannelser kan ikke følge med væksten i de blå erhverv.

 

Projektet “Maritime talenter” går nye veje for at imødekomme behovet og sikre at talentfulde lærlinge får kvalificeret viden og støtte allerede tidligt i uddannelsesforløbet.

 

Bag projektet står EUC Nordvest, EUC Nord og MARTEC samt en række netværkspartnere, som indtil videre inkluderer MARCOD, Orskov Yard A/S, MAN Diesel & Turbo SE, Vestergaard Marine Service A/S, Soft & Teknik A/S, Hirtshals Yard A/S samt Mariendal El-Teknik A/S. Projektet er støttet af Region Nordjylland og har som mål at blive et modelprojekt, der skal afstemme branchen med talentfulde elever og skolerne. De unge skal allerede under deres praktikophold have den fornødne støtte og udfordring og sikres beskæftigelse i branchen efter endt uddannelse.

Det er blandt eleverne på uddannelserne til smed, industritekniker, elektriker og skibsmontør på EUC Nordvest og EUC Nord, at de skarpeste maritime håndværkere skal findes. Derudover indgår maskinmesteruddannelsen på MARTEC også, da mange faglærte vælger at læse videre ad denne vej

 

Forløbet kan f.eks. involvere, at lærlingen stilles overfor større udfordringer eller særlige opgaver, som adskiller sig fra, hvad man normalt giver til denne type elever. I modsætning til andre talentforløb, er der dog i lige så høj grad fokus på høj faglighed og ikke bare teori.

 

De særlige talentforløb skal samtidig have særlig fokus på de forhold og præmisser, som gør sig gældende ude i virksomhederne. Den maritime branche stiller særlige krav til deres medarbejdere og produkter, som allerede tidligt skal indarbejdes i uddannelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

944 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com