Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fortsat storm over Asien-Nordeuropa-ruter

Søgeord:

13. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2254 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Drewry: Ingen udsigt til snarlig vækst i europæisk økonomi - det presser containerrederierne.

Drewry: Ingen udsigt til snarlig vækst i europæisk økonomi - det presser containerrederierne.



De vigtige hovedruter mellem Asien og Europa lider kraftigt under manglen på økonomisk vækst i Europa. Og der er ingen udsigt til det bliver bedre i 2013 - ifølge IMF's seneste prognose, så kommer økonomien i Euro-zonen til at skrumpe med 0,3 procent i indeværende år - det er en nedskrivning fra den hidtidige prognose på en negativ vækst på 0,1 procent.

 

Selv de relativt sunde økonomier i Nordeuropa vil ikke for alvor formå at sejle ud af det nuværende dødvande.

 

Det har ramt containertrafikken hårdt. Ifølge shippinganalytikerne i Drewry falder containervolumenerne fortsat på de vestgående trafikker fra Asien til det nordlige Europa. I marts lå volumen på 714.000 TEU - det er 7,8 procent mindre end i samme måned sidste år. Ser man på første kvartal 2013, så er der tale om en forbedring på 3,8 procent, set i forhold til oktober-december-kvartalet i 2012. Men sammenligner man med første kvartal sidste år, så er volumenerne faldet med fem procent.

Da containerrederierne samtidig har hele 31 containerskibe over 10.000 TEU i ordre til levering i år, er der ikke udsigt til nævneværdige rateforbedringer på kort sigt.

 

Drewry påpeger, at den tiltagende overkapacitet fordrer at containerrederierne sender mere kapacitet i mølpose - en proces, der allerede er igang - men udnyttelsesgraden - der steg fra 74 pct. i februar til 85 pct. i marts er stadig ikke på et tilfredsstillende niveau.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com